Kundeudtalelser

Gyvelvej 7, 4690 Haslev

Solgt på under 6 dage og til over udbudsprisen!
Jeg valgte at bruge Heegaard Bolig, da det var dem, der solgte mig huset i sin tid. Det virkede logisk og fornuftigt at vælge en mægler, der allerede kendte alt til ejendommen.
For mig har forløbet været godt hele vejen igennem. Anette og Mikkel er begge positive og professionelle mennesker. Specielt Mikkel har hjulpet mig igennem tilvejebringelse og udfyldelse af alle de dokumenter, der skal bruges i forbindelse med et salg. Det har jeg virkelig sat pris på, for det er ikke en af mine spidskompetencer. De er også gode til at videregive information og svare på eventuelle spørgsmål.
Ved gennemgangen af huset, fik jeg at vide, hvilke ting, der skulle tages hånd om, hvilket gjorde det let at gå til. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at mit hussalg var i gode hænder hos dem. Heegaard Bolig er grundige og kvalitetsbeviste i alle aspekter af en hushandel. Det ses både i deres annoncering og i deres skilte. Galjen gør, at skiltet bedre ses, fordi det er oppe i højden. Desuden så er det svært at løbe med deres skilt, jeg har før oplevet, at skilte er væltet eller forsvundet på mærkværdig vis.
Jeg har haft en del erfaring med ejendomsmæglerbranchen som helhed, da jeg har solgt huse før dette. Heegaard Bolig har altid været de bedste i min optik. De solgte også mit hus hurtigt og til over den fastsatte udbudspris, så jeg er bestemt ovenud tilfreds. Jeg kan kun anbefale andre at vælge Heegaard Bolig, hvis de går i salgstanker.
-               Hans Jørgen Hoffmann

Kildebovej 11, 4690 Haslev

Solgt!
Vi ville gerne flytte i noget større længere ud på landet. Vi havde forsøgt at sælge vores hus før hos en anden mægler uden held, så vi besluttede os for at vente lidt. Vi havde talt med Anette Heegaard i den forbindelse, og da hun havde efterladt os med et positivt indtryk, kontaktede vi Heegaard Bolig, da tiden var inde til at forsøge at sælge igen.
Vi talte med en anden mægler og med Anette Heegaard. Valget faldt på Heegaard Bolig fordi, Anette virkede troværdig og var sikker på, at hun nok skulle få solgt vores hus til den pris, vi gerne ville have. Hun kunne sagtens se mulighederne i vores hjem.
Vi har været så tilfredse og glade for de råd og den vejledning, som Anette har givet os i forbindelse med at gøre vores hus mere salgsklar. Anette har kun givet os megagode ideer til at få vores hjem til at ligne et Bo Bedre hjem, som vi næsten ikke ville flytte fra igen. Det har været en kæmpehjælp for os, at hun har fulgt op på, hvor langt vi var kommet med forbedringerne og derefter har foreslået os, hvad vi skulle gøre bagefter. Anette har også hjulpet os med at træffe beslutninger om f.eks. lys eller mørk gulvbelægning, da vi fjernede et meget gammelt tæppe. For os, der intet ved noget om indretning, har det været guld værd bare at kunne spørge Anette.
Første gang, da vi forsøgte at sælge, kom der ikke en eneste ud på en fremvisning. Men Heegaard Bolig har præsteret at få indhentet ikke mindre end 3 købstilbud. Selvom nogle af tilbuddene ikke blev til noget, så arbejdede Heegaard Bolig videre. De tabte ikke begejstringen for at sælge vores hus, og det lykkedes også til den pris, vi havde aftalt. Heegaard Boligs salgsklarkoncept har været det hele værd. Vi er slet ikke i tvivl om, at det er grunden til, at vi fik så mange købstilbud og fik solgt til prisen.
Undervejs i processen har vi holdt møder med Heegaard Bolig i deres forretningslokaler. Heegaard Bolig ligner absolut ikke en typisk mæglerbutik. Deres lokaler er indrettet eksklusivt med rolige omgivelser. Det har været helt rart at holde møder hos dem.
Vi var også rigtig glade for deres anderledes salgsskilt. Det er pænt og diskret uden skrigende farver, og alligevel lagde rigtig mange mennesker mærke til det.
Vi har allerede anbefalet Heegaard Bolig til andre, og vi gør det gerne igen!
- Søren & Dorthe Staun

Ringstedvej 121, 4690 Haslev

Solgt på 14 dage til over udbudsprisen!
Vi ville gerne flytte til noget større lidt tættere på byen, så vi aftalte at mødes med forskellige mæglere. Vi valgte Heegaard Bolig, fordi vi kun havde hørt godt om dem, og fordi de virkede åbne og imødekommende. Heegaard Bolig så vores hus flere gange, og det var tydeligt fra starten, at de havde styr på alt inkl., hvor meget vi kunne sælge vores hus for. Vi var selv i tvivl, om vi skulle sælge her under Coronakrisen, men Mikkel Heegaard havde helt ret, da han fortalte os, at det kunne vi sagtens.
Vi var specielt glade for den gennemgang Anette Heegaard gav os, da hun fortalte os, hvad vi skulle gøre for at præsentere vores hus bedst muligt og få solgt hurtigst muligt til den pris, vi gerne ville have. Det var helt tydeligt, at det var noget, som hun havde gjort før. Hun havde styr på alt lige fra fokus på nipsting til oprydning. Der var ting, hun kunne se, som vi aldrig havde tænkt over, men da vi havde fulgt hendes råd, kunne vi sagtens se den store forskel, det gjorde med relativt lidt arbejde. Vi tager bestemt nogle af Anettes råd med til vores næste hus.
Vi fik solgt på under 2 uger, til over den pris, der var sat. Udover gennemgangen af vores hus, så har vi fra start oplevet, at vi havde med mennesker at gøre. Heegaard Bolig var behjælpelig med alt fra vejledning til at pakke hjemmebagte boller væk, når vi som børnefamilie var lidt for sene til at komme ud af huset. Vi har følt, at vi havde Heegaard Bolig i ryggen hele vejen igennem vores forløb.
Har vi haft spørgsmål, er vi kun blevet mødt med fuld forståelse. Heegaard Bolig er detaljeorienterede, engagerede og deres arbejde er af høj kvalitet. Selv deres fotograf udviste stor professionalisme, da han kom ud for at tage billeder af vores hus. Han skal virkelig også have en kæmpe cardeau. I forbindelse med billederne er vi også nødt til at nævne Heegaard Boligs skilt. Det adskiller sig, og der er stil over det. Det er ikke bare det almindelige skilt bøjet i jern, som vi normalt ser hos andre mæglere.
Når vi ser tilbage på forløbet, så har det betydet meget for os, at vi har følt os trygge. Det var tydeligt, at Heegaard Bolig kun ønskede det bedste for os, og at vi ikke bare var endnu en kunde, der ville sælge. Det var også rart, at vi fik en opringning, hver gang der havde været en fremvisning, så vi med det samme vidste, om der var potentiale for et salg.
Vi kan kun anbefale Heegaard Bolig. Hvis du følger deres råd, så skal du nok få solgt!
- Kamille & Simon Daugbjerg Dehn Trempenau

Themstrupvej 68, 4690 Haslev

Solgt på under 6 uger og til over udbudsprisen!
Hvorfor skifte, når noget fungerer? Heegaard bolig har solgt en ejendom for mig før, så jeg var slet ikke i tvivl, da jeg skulle sælge igen.
Jeg valgte Heegaard Bolig første gang, fordi de kom velforberedte. De vidste alt, hvad der var værd at vide om min ejendom. De var behagelige og svarede på alle mine spørgsmål på en ærlig og oprigtig måde, der fik mig til at føle mig tryg med det samme. Jeg har aldrig følt mig dum over et spørgsmål, jeg har stillet dem, hvilket jeg har sat stor pris på.
Jeg havde også lagt mærke til deres skilte. Jeg synes, skiltene er pæne og eksklusive, og jeg lagde mærke til, at deres skilte ikke stod der så længe ad gangen, fordi husene blev solgt hurtigere end ved andre mæglere.
Første gang skulle jeg sælge et hus, hvor jeg havde boet i 20 år. Selv som professionel håndværker var jeg blevet blind på de ting, der trængte til en kærlig hånd, og alle de ting, der ikke var blevet ryddet af vejen eller smidt ud. Jeg satte derfor voldsomt pris på den gennemgang og dialog jeg havde med Heegaard Bolig om at gøre salgsklar. Det gjorde det meget mere overskueligt at gå i gang med.
Selvom jeg havde solgt gennem dem før, så var der stadig den samme grad af professionalisme under hele forløbet. Alt blev gennemgået og skåret ud i pap på en ligefrem og behagelig måde. Jeg fik besked i god tid, når der skulle være fremvisninger eller åbent hus, og jeg har været glad for at få feedback med det samme.
Heegaard Bolig ser ikke kun de ting, der kan forbedres, de er også gode til at give komplimenter, når de synes, at noget er gjort rigtigt godt. Det synes jeg var rart at få at vide. Både Anette og Mikkel er oprigtige og behagelige mennesker. Det er tydeligt, at de går op i at hjælpe sælger videre på en god måde. De er interesserede og nærværende, og de er passioneret omkring at sælge. Jeg følte aldrig, at mit hus var endnu et nummer i køen hos dem.
Jeg har følt mig tryg hele vejen og vil vælge Heegaard Bolig, hver gang jeg skal sælge.
- Maria Vesterholm

Gildringeparken 36, 4690 Haslev

Solgt før den kom på nettet!
Efter 25 år, var vores hus blevet for stort til kun os, og derfor besluttede vi os for at sælge. Vi mente, at huset skulle videre til en ny stor familie, som kunne nyde godt af det mange år i fremtiden, præcis som vi har gjort.
Vi havde allerede truffet en beslutning om, at vores ejendomsmægler skulle være lokal i Haslev og have et godt kendskab til området. Det var også vigtigt med kemi og at følge vores mavefornemmelse. For os stod valget mellem 2 ejendomsmæglere. Vi valgte Heegaard Bolig fordi de udviste myndighed, stor viden og havde mange velovervejede og gode ideer til, hvad der ville sælge.
Vi havde allerede selv gjort meget af forarbejdet med at få udbedret fejl og mangler, som vi vidste ville dukke op på en tilstandsrapport. Vi havde dog ikke fantasi til at få vores hjem til at ligne Bo Bedre, så vi satte virkelig pris på den vejledning, vi fik af Anette Heegaard i forbindelse med deres salgsklarkoncept.
Heegaard Bolig har gennem hele vores forløb optrådt med omhu og samvittighed. Alle vores henvendelser er altid blevet besvaret med stor faglighed og gode argumenter, som gjorde, at vi ikke sad tilbage med nogen former for tvivl. Skulle der findes en løsning, ja så fandt de en løsning.
Vi har især værdsat at få en realistisk salgspris, den store gennemsigtighed og den ærlighed, som har været den røde tråd fra start til slut.
Vi troede selv, at vi ville få solgt efter et par måneder, men Heegaard Bolig havde fundet en køber, allerede inden vores hus kom på nettet!
Alt er gået snorlige og stærkt! Vi kan kun anbefale Heegaard Bolig til andre, der går i salgstanker.
- Jette og Knud Schwartz

Gildringeparken 50, 4690 Haslev

Solgt på under 2 måneder!
Jeg har før solgt gennem Heegaard Bolig, så da jeg stod for at skulle sælge igen, var der ingen tvivl om, at det skulle være dem igen. De er skarpe til at prissætte korrekt samtidig med, at de altid får alle ejendomme til at præsentere sig fra den bedste side.
Heegaard Bolig er topprofessionelle og virkelig gode til at informere, hvilket har fået mig til at føle mig helt tryg gennem hele processen ved begge salg. De har været gode til at forklare alle aftaler og de dertilhørende love, så jeg ikke stod tilbage med spørgsmål. De har også været enormt hurtige til at komme med feedback, hver gang de har haft en fremvisning.
Jeg har hver gang sat pris på den vejledning, jeg har fået i forbindelse med at gøre klar til at sælge. Specielt her anden gang, var det vigtigt for mig at blive rådgivet i forbindelse med, om det kunne betale sig at lave nogle lidt mere omfattende renoveringer. Jeg fik en realistisk og troværdig rådgivning, som jeg værdsatte. Jeg er ikke i tvivl om, at det også er årsagen til de mange fremvisninger og det hurtige salg.
Heegaard Bolig har også været dygtige til at samle fremvisningerne i klynger, så jeg ikke skulle gøre hovedrent hver dag. Det har været guld værd i mine øjne.
Min oplevelse er, at Heegaard Bolig virkelig tager hånd om deres kunder. Der var en olietank nedgravet på første ejendom, og jeg kan kun sige, at de har gjort alt for at rådgive, hjælpe og beskytte mig som sælger, uden at slække på hverken troværdighed eller ærlighed. Heegaard Bolig har været der 100% for mig, og skulle jeg sælge igen, så bliver det med Heegaard Bolig som ejendomsmæglere!
Heegaard Bolig får mine varmeste anbefalinger.
- Vivian Rasmussen

Kærvej 8, 4683 Rønnede

Efter 10 år i Kongsted, talte vi om at sælge huset, når alle børn var flyttet hjemmefra. Vi valgte dog at sælge lidt tidligere end planlagt.
Vi startede med at kontakte den ejendomsmægler, der samarbejdede med vores bank, men vi besluttede os for at indhente en vurdering mere.
Da vi havde hørt om Heegaard Bolig, undersøgte vi dem lidt nærmere. Vi vidste godt, at det kunne blive svært at sælge vores landlige hjem, så da vi opdagede, at Heegaard Bolig solgte bla. landejendomme, sagde vores mavefornemmelse, at det skulle være dem, vi kontaktede.
Det var Mikkel Heegaard, der stod for vurderingen af vores hus. Allerede fra starten virkede han seriøs og gav sig god tid til at lære vores ejendom at kende. Han var meget positiv og interesseret og spurgte ind til alt fra detaljer til historikken. Vi følte, at han sagtens kunne se den herlighedsværdi, som vi havde forelsket os i, da vi købte huset, og det var vigtigt for os. Vi ville ikke have en ejendomsmægler, der kun var interesseret i at sælge mursten.
Anette Heegaard hjalp os med at gøre salgsklar. Hun er meget dedikeret og skarp og så ting, som vi ikke lige selv havde tænkt over. Vi fulgte hendes anbefalinger, og det var hverken dyrt eller tidskrævende. Vi valgte faktisk at gøre mere end aftalt. Vi kunne godt se den forskel, det gjorde. Det havde vi bare ikke lige selv tænkt over.
Gennem hele forløbet har både Mikkel og Anette optrådt nærværende og imødekommende, og vi har sat pris på den feedback, vi fik med det samme efter fremvisning og de afholdte åbne huse. Vi har været rigtig glade for det flotte salgsmateriale. Det var rigtig gode billeder og beskrivelser, som gjorde det let at dele på de sociale medier.
Vi kan kun anbefale andre at benytte sig af Heegaard Bolig. De er en lokal ejendomsmægler, som har været virkelige dygtige til at markedsføre vores ejendom.
- Christina og Kurt Hansen

Bonderødvej 30, 4640 Faxe

Solgt på under 9 uger til over udbudspris!
Vi valgte Heegaard Bolig af flere forskellige årsager. Primært, at de efterlyste ejendomme til salg, som lignede vores. Derudover var slagsklar konceptet, prisfastsættelsen, konstruktiv gennemgang af ejendommen samt den uafhængige ejendomsmægler med til at tage beslutningen om valg af mægler.
Anette Heegaard fortalte os, at hendes kunder til vores type ejendom oftest kom fra Københavnsområdet.
Gennem forløbet har vi oplevet en tæt og personlig kontakt med både Anette og Mikkel Heegaard, som begge har været hurtige til at svare os og handle på de henvendelser, som vi har haft. De er særdeles kompetente og hele forløbet har været en rigtig god oplevelse.
Vi var godt tilfredse med det salgsmateriale, som Heegaard Bolig brugte til at markedsføre vores ejendom. Billederne var supergode og beskrivelsen fyldestgørende. Vi synes, det var et ekstra plus, at der blev linket til seværdighederne i nærheden, så vores hus ikke kun blev solgt som mursten, men som et levende hjem med adgang til de fantastiske naturoplevelser i nærområdet.
Vi havde forestillet os, at der nok ville gå 6 – 8 måneder med at få solgt vores ejendom. Der gik så kun 2 måneder, så sad vi pludselig med et bud, der var højere end udbudsprisen!
Vi har været ovenud tilfredse med Heegaard Bolig, og vil varmt anbefale dem til andre.
- Heidi og Mogens Nielsen

Troelstrup Bygade 7B, 4690 Haslev

Solgt på 17 dage til over udbudspris!
Da vi besluttede os for, at vi skulle starte et nyt kapitel i vores liv, skulle vi også finde en ejendomsmægler, der kunne sælge vores hjem.
Vi valgte at tage et møde med bla. Heegaard Bolig, fordi vi kun havde hørt positive tilkendegivelser om dem, og så havde vi fulgt med, da Heegaard Bolig i sin tid startede deres forretning op i Haslev.
Vi mødtes med Mikkel Heegaard til en god dialog, som gjorde, at vi valgte Heegaard Bolig til at sælge for os. Efterfølgende kom Anette Heegaard også ind over vores salg. Vi kan kun sige, at der er pondus bag hendes ord. Hun havde nogle virkelig gode fif til os med hus, have og drivhus. I takt med, at vi efterlevede hendes råd, stod det klart for os, hvor stor en forskel de mindre ting gjorde, set fra købernes øjne.
Vi har været specielt glade for, at Heegaard Bolig har respekteret os og været meget påpasselige overfor os, som er i risikogruppen i den her Coronatid. De har gjort alt i deres magt for at mindske risikoen for os. De har også forstået vores behov for at gøre ting i vores eget tempo bla. I forhold til fremvisninger, hvor vi havde brug for et par dages varsel.
Gennem hele forløbet har der været en god dialog. Både Mikkel og Anette har en uformel men professionel tilgang til alt i forbindelse med et salg. Hvis vi havde et spørgsmål, fik vi svar i løbet af no time. Vi har sat pris på, at Heegaard Bolig ikke har givet os falske forhåbninger, men kun har fokuseret på reelle fakta, samtidig med, at de har været fremme i skoene for at få vist vores hus til de købere, de har vurderet, var mest interessante.
Deres tilgang til salg bærer præg af åbenhed og ærlighed, hvilket har været en total positiv oplevelse for os. Der har ikke været noget at komme efter. Vi kunne tydeligt mærke, at det at sælge hus ikke bare er et job for dem. De brænder for det, de laver. Vi kan kun anbefale andre at benytte sig af Heegaard Bolig.
- Charlotte og Kenneth Gerlach

Hasselvej 29, 4690 Haslev

Solgt første dag på nettet!
Efter 20 gode år i Haslev og børn flyttet hjemmefra, besluttede vi os for at sælge. Vi undersøgte derfor markedet for at finde den rette ejendomsmægler for os.
Vi afholdt møder med 4 forskellige ejendomsmæglere. Vi valgte Heegaard Bolig, fordi de fremstod meget professionelle, direkte, velforberedte og grundige til vores indledende møde. Derudover mente vi også, at deres annoncering og markedsføring passede bedst til vores ejendom. Vi følte os helt trygge ved at lægge vores hussalg i deres hænder.
For os var det vigtigt, at vores hus ikke forsvandt i mængden af andre ejendomme. Det gjorde det bestemt ikke hos Heegaard Bolig. Vi følte, at de fokuserede på at få markedsført og solgt huset bedst muligt på vores vegne.
Hele salgsklarprocessen var enkel og ligetil. Vi satte stor pris på at få klare og direkte instrukser omkring klargøring af boligen til salg, og dermed få solgt vores hus til den rigtige pris hurtigst muligt.
Det var ikke tidskrævende eller dyrt at efterleve instrukserne fra Anette. Faktisk blev vi ret overraskede over hvor lidt, der skulle til, for at præsentere boligen optimalt. Vi burde have boet sådan hele tiden!
Vi havde så ikke forventet at få solgt første dag, vores hus kom på nettet!
Vi har gennem hele processen været glade for den tid, som Anette og Mikkel har sat af til os, både i forbindelse med salgsklar, men også når der har været andre ting, som skulle gennemgås.
Vi fortryder ikke, at vi valgte Heegaard Bolig. Vi ville vælge dem igen, hvis vi kunne gøre det om, og vi kan kun anbefale Heegaard Bolig til andre, der gerne vil sælge.
- René Munk Jørgensen

Skuderløsevej 28, 4690 Haslev

Solgt på 11 dage til over udbudspris!
Da vi havde besluttet os for at sælge, valgte vi at mødes med 2 forskellige ejendomsmæglere. Vi lyttede meget til, hvad venner, naboer og kollegaer havde fortalt om deres erfaringer med ejendomsmæglerne i Haslev.
For os var det vigtigt at vælge en ejendomsmægler, der kunne prissætte vores hus rigtigt. Det skulle ikke sættes for højt eller for lavt, og vi ville helst ikke vente for lang tid med at få solgt. Vores omgangskreds anbefalede Heegaard Bolig, fordi de er specielt dygtige til netop dette.
Vi havde møde med Mikkel Heegaard, og det var hurtigt tydeligt, at han var grundigt forberedt og udviste stor faglighed. Vi satte især stor pris på, at Mikkel ikke kom med hurtige og overfladiske svar og, at han tog sig tid til at forklare os alt fra start til slut. Stor ros herfra!
Vi vidste godt, at det muligvis ville blive lidt svært at sælge vores hus helt ude i Bråby, så vi var parate til at gøre, hvad der skulle til for at få solgt hurtigt. Vi talte faktisk om at lave en tilbygning. Her var Mikkel fantastisk til at rådgive os om, hvad der bedst kunne betale sig for os at bruge vores kræfter og penge på. Selve klargøringen af huset endte med primært at handle om at få malet vægge og slebet gulve, selvom vi valgte at gøre lidt ekstra udover anbefalingerne.
Vores oplevelse med Heegaard Bolig har været tip top. Vi kan kun anbefale Mikkel Heegaard. Han er utrolig skarp, dygtig og fokuseret. Vi havde forventet at sælge efter ca. ½ år. Vi havde håbet på 3 mdr. Vi endte med at have solgt på 11 dage til over udbudspris!
- Paw Petersson

H. C. Ørstedsvej 11, 4690 Haslev

Solgt på bare 8 uger!
Da jeg besluttede mig for at sælge, kiggede jeg rundt i nabolaget for at se, hvem der havde til salg og hos hvilken ejendomsmægler. For mig var det vigtigt ikke at vælge en ejendomsmægler, som allerede havde en tilsvarende bolig på salgslisten. Jeg ville have en ejendomsmægler, hvor der ikke skulle være konkurrence mellem at sælge min ejendom eller naboens.
Mens jeg kiggede på huse, der var til salg, kunne jeg se, at husene, som Heegaard Bolig stod for, præsenterede sig væsentligt pænere end hos de andre ejendomsmæglere. Det gjorde sig også gældende for de billeder, der blev taget af husene. Min bedre halvdel var vild med, at Heegaard Bolig bruger stemningsbilleder for ejendommene som del af deres markedsføring.
Jeg var sikker på, at det skulle være Heegaard Bolig, der skulle sælge for mig. Det betød selvfølgelig også noget, at min bekendtskabskreds har virket glade og tilfredse med deres eget salg gennem Heegaard Bolig.
Jeg var lidt usikker på salgsudsigterne pga. Coronavirussen, men Mikkel Heegaards professionelle og faglige optræden gav mig stor tiltro til hans evner.
Mikkel gennemgik alle aftaler og dokumenter på en måde, så jeg ikke følte, at jeg manglede informationer. Havde jeg spørgsmål, fik jeg svar med det samme, og jeg fik også tilbagemeldinger fra fremvisningerne med det samme.
Jeg valgte at lade Heegaard Bolig stå for at få udarbejdet alle rapporterne. De fagfolk de udsendte optrådte også alle med stor dygtighed og virkede lige så reelle som Heegaard Bolig.
Jeg er tilfreds med, at jeg fik solgt på lidt under 2 måneder. Alt i alt er det både gået, som jeg havde forventet, og som jeg havde regnet med. Det var en god oplevelse at sælge gennem Heegaard Bolig. Jeg kan kun anbefale andre at kontakte Heegaard Bolig, hvis de tænker på at skulle sælge.
- Thomas Petri

Jernbanegade 42A, 4690 Haslev

Jeg kendte ikke Heegaard Bolig, før jeg kontaktede dem med henblik på at få solgt min ejendom.
Da jeg havde fået Heegaard Bolig anbefalet af et vennepar, begyndte jeg at holde øje med de boliger, som de havde til salg. Jeg blev imponeret over deres galjeskilt, der er pænt og skiller sig ud. Det signalerede for mig kvalitet. De boliger, som var til salg hos Heegaard præsenterede sig også altid pænt udefra. Der var ingen skrald eller ukrudt eller andet, der kunne forplumre helhedsindtrykket.
I første omgang afviste Heegaard Bolig at sælge min ejendom, da de mente, at det var for lang tid siden, at de sidste havde solgt en erhvervsejendom. Men det lykkedes mig i den sidste ende at overtale dem og, det er jeg så glad for, at jeg gjorde. De fandt en køber indenfor den første uge, min ejendom var til salg!
Jeg har hele vejen igennem forløbet følt mig velkommen og godt behandlet. For dem er kundeservice ikke kun teoretisk. De er begge udadvendte, positive og glade mennesker med en den-klarer-vi-holdning. Det har været en kæmpe lettelse for mig, at de konstant stod for deadlines og kontakt til alle involverede og holdt et vågent øje med evt. løse ender. Både Anette og Mikkel er gode til at informere og, de holder, hvad de lover, hvilket er en enorm befrielse. De går begge gerne det ekstra skridt for at få alt til at gå op i en højere enhed.
De er uden tvivl sælgers mand og, jeg kan kun give dem mine varmeste anbefalinger.
- Anker Olthaver

Tybjerg Bygade 9, 4160 Herlufmagle

Før jeg traf mit endelige valg af ejendomsmægler, undersøgte jeg, hvilke andre ejendomme, der var til salg i området og gennem hvilken mægler. Jeg lagde mærke til, at der var nogle ejendomme, der stod til salg meget længe.
Jeg fik anbefalet Heegaard Bolig af naboer, der havde brugt dem som ejendomsmægler. Heegaard Bolig havde fundet en køber til mine naboers ejendom hurtigere end de andre ejendomsmæglere, der havde boliger i området. Jeg valgte at mødes med flere mæglere, men jeg følte mig mest tryg ved Heegaard Bolig.
Jeg har været glad for forløbet. Heegaard Bolig har været gode til at kontakte mig hver gang, der har været en fremvisning eller andet, der vedrørte mit hus. De har været hårde men ærlige omkring, hvad jeg som sælger kunne gøre for at få mit hus solgt. Jeg var klar over, at beliggenheden på mit hus her ude på landet, ville betyde, at det ikke ville sælge lige med det samme.
Jeg overvejede faktisk at sætte prisen ned efter den første formidlingsperiode var overstået. Det blev dog ikke nødvendigt, for Heegaard Bolig kunne præsentere ikke mindre end 2 købere, hvilket betød, at jeg fik solgt mit hus til over udbudsprisen.
- Freddy Bach

Allegade 59, 4690 Haslev

Efter 20 år med den samme udsigt fra køkkenvinduet, besluttede vi os for, at vi havde brug for luftforandring.
Vi valgte Heegaard Bolig af 2 årsager. Den første var, at de blev anbefalet af venner. Den anden var, at Mikkel Heegaard i sine argumenter udviste stor indsigt i salg af vores hustype. Han var pålidelig, høflig, havde benene på jorden og var ærlig, hvilket har betydet meget for os som sælgere.
Vi har været glade for samarbejdet med Heegaard Bolig, fordi de har givet os en realistisk vurdering af vores hus, og fordi de hele vejen igennem været til rådighed med støtte, gode fif og vejledninger.
Vi fandt ud af, at vi nok havde været lidt blinde på de fejl og skavanker, som vores 70’er hus havde, men Mikkel fik hurtigt fortalt os, hvad vi skulle male, fjerne og udbedre for at få solgt. Vi har sat stor pris på Salgsklarkonceptet, som Heegaard Bolig tilbyder. Det har hjulpet os meget, selvom det har taget mange timer og hårdt arbejde at følge deres råd.
Både Anette og Mikkel har været gode til at kommunikere med os. De har givet os feedback efter hver fremvisning og åbent hus, så vi kunne tilpasse os den kritik, folk kom med. Men vi har også sat pris på de statusmøder, som Heegaard Bolig løbende har holdt med os. Det har gjort os trygge som sælgere at vide, at Heegaard har vedligeholdt kontakten og, at vi selv kunne ringe til Heegaard, hvis vi havde brug for det.
- Anni Jensen

Themstrupvej 8, 4690 Haslev

Dødsbo solgt på bare 4 dage til uventet høj pris
Mine forældres hus på Themstrupvej stod indflytningsklart og i rigtig god stand. Andre mæglere var ind over, men Heegaard Boligs vurdering af ejendommen lå markant højere end de øvrige.
Jeg fik professionel og personlig behandling, som er en vigtig faktor, når man skal sælge et hus, hvor man har tilbragt en stor del af sit liv.
Huset blev solgt efter blot 4 dage på nettet og Heegaard Bolig var hurtige til at få udarbejdet det nødvendige papirarbejde.
Jeg kendte kun Heegaard Bolig af omtale, men jeg kan varmt anbefale at lade dem stå for salget af din bolig.
- Thomas

Bredgade 34, 4653 Haslev

"Da jeg skulle vælge ejendomsmægler valgte jeg Heegaard Bolig ud fra at de er lokale, og virker som seriøse og erfarne ejendomsmæglere.
Igennem de få måneder min bolig stod til salg, modtog jeg klar, tydelig og professionel rådgivning"
- Inger

Bøttemosevej 16, 4690 Haslev

Solgt på under 1 mdr.!
Vi stødte på Heegaard Bolig på en fremvisning af en bolig som vi overvejede at købe.
Indtrykket til fremvisningen gjorde at vi valgte at sætte vores egen bolig til salg hos dem.
Salget gik rigtig hurtigt. Vi solgte på under en måned.
Heegaard Bolig er meget effektive og vi har følt os rigtig godt hjulpet igennem salget.
- Camilla og Michael

Præstevænget 3, 4690 Haslev

Solgt på 10 dage!
"Jeg har solgt en del boliger med hjælp fra Heegaard Bolig.
De er en lokal forankret mægler med gennemslagskraft. Anette er skarp på både vurdering af boliger, følger op på tingene og melder altid tilbage på hvordan fremvisninger er gået.
Anette er god til at komme med velmenende råd til hvordan man nemt kan ordne ting i boligen, som en mulig købers øjne vil falde på.
Præstevænget blev solgt på kun 10 dage, hvilket var helt fantastisk."
- Søren Nygaard

Havrevænget 48, 4690 Haslev

"Vi valgte at sætte vores bolig til salg igennem Heegaard Bolig, da vi havde stiftet bekendtskab med både Anette og Mikkel på fremvisninger af boliger vi overvejede at købe.
Det talte også for i valget, at de ikke er en del af en kæde og at vi kendte dem fra lokalområdet.
Det at have bolig til salg har været et rigtig positivt forløb, alle har været klare i mælet om processen. Især inden boligen kom til salg modtog vi rigtig god vejledning om processen."
- Kristen og Peter

Spurvekrogen 9, 4690 Haslev

Solgt på under 1 mdr.!
"Jeg valgte Heegaard Bolig, da jeg havde set at de havde solgt flere boliger her i området.
Fik en folder ind af døren, hvor jeg kunne læse hvordan de havde solgt en bolig magen til mit rækkehus og så tog jeg kontakt.
Det har under hele salgsforløbet været en super god oplevelse. Alt har klappet og jeg har modtaget den bedste betjening fra alle mand på kontoret.
Min bolig blev solgt på 30 dage og har allerede anbefalet Heegaard Bolig til flere, når jeg hører de overvejer at sælge her i området."
- Elisabeth

Tøpkildevej 65, 4690 Haslev

"Vi fik anbefalet at tage fat i Heegaard Bolig af bekendte på Tøpkildevej. De havde kun hørt positive ting fra tidlige beboere på vejen, som havde solgt herigennem.
Det første halve år skete der ikke rigtig noget. Da kontrakten skulle forlænges, og vi var på et længere ophold i Frankrig, aftalte vi at vi forlængede med 1 måned, og så kunne vi holde møde når vi kom hjem. I den måned blev den rigtige køber fundet.
Vores oplevelse med Heegaard Bolig var at de havde godt fat i markedet og høj lokal kendskab.
Salget kørte efter bogen og har været en rigtig god oplevelse.”
- Kate og Jørgen Weber

Themstrupvej 58, 4690 Haslev

Solgt på 6 dage!
"Valget på Heegaard Bolig var ikke svær, da vi tit havde set boliger med deres til salgskilte i bybilledet. Vi havde en god fornemmelse og havde også fået dem anbefalet af flere lokale vennepar.
Vores bolig var til salg i kun 6 dag, så oplevelsen med Heegaard Bolig var kort.
Vi var meget tilfredse og kan kun tale godt om forløbet både før, under og efter.”
- Betina og Frank