Terslev Bygade 13, Terslev, 4690 Haslev

Sjældent udbudt charmerende og romatisk bindingsværkshus med stråtag

Terslev ligger i trekantsområdet; Ringsted, Køge og Haslev. I Terslev bor der ca. 900 indbyggere, og byder på både skole, sportshal, dagligvareforretning, selskabslokaler og en aktiv idrætsforening.

Her finder du også dette charmerende og romantiske bindingsværkshus med stråtag, som er opført i 1677, men er ikke fredet. Ejendommen har gennemgået ombygninger og renoveringer og fremstår i flot vedligeholdt stand. Det er værd at nævne, at dette hus har et energimærke på C, hvilket er langt bedre end gennemsnittet for lignende bygninger, der typisk ligger mellem D-G. Huset opvarmes med fjernvarme.

Huset her har et samlet boligareal på 185 m², hvoraf 1. salen udgør 60 m². Stueetagen indeholder; 2 indgange med henholdsvis en større entré og et mindre gangareal, 1 værelse, 2 toiletter med badefaciliter, 1 køkken med et større spiseområde, 1 grovkøkken/ bryggers, 1 stue. 1. salen indeholder; 1 alrum og 4 værelser.

Huset fremstår i rigtig flot stand, og det er tydeligt, at der er lagt kræfter og kærlighed i at renovere og vedligeholde huset og stadig være tro mod den originale arkitektur. Overalt i huset er der lagt vægt på naturligt lysindfald fra de mange vinduer og vinduespartier samtidig med, at der har været fokus på at anvende lyse farver på gulve og loft samt anvendelse af lyse trægulve. Når du træder ind i det her hus, er det næsten ikke til at tro, at det blev opført i 1600-tallet. Dette hus er et fantastisk eksempel på at være tro mod tidens ånd uden at give afkald på de moderne bekvemmeligheder.

Det spiller ikke den store rolle, om du er en større børnefamilie, et par eller en enlig med mange hobbier. Her er plads til at udleve mange drømme. Her kan du bo på landet og samtidig være tæt på byen - i det her tilfælde indtil flere større byer; Haslev, Ringsted, Køge. Men du behøver nu næsten ikke at forlade Faxe Kommune for at finde noget, som du interesserer dig for. Den største by i Faxe Kommune er Haslev, og her finder du alt fra aktive foreninger til restauranter og specialbutikker.

Derudover har Faxe Kommune alle mulige forskellige naturoplevelser. Har du lyst til skov? Så har vi mange forskellige skove, du kan benytte, hvor Hesede med Svenskerkløften nok er den mest kendte. Men dig og din familie inkl. de firbenede har en stor variation af vandreruter eller cykelruter til din rådighed. Du kan endda udfordre dig selv på mountainbike.

Har du lyst til strand? Det har vi også i Faxe Kommune. Indtil flere af dem, som også i mange tilfælde har campingpladser, restauranter, legepladser og mange andre aktiviteter, du kan benytte dig af. Den mest kendte er nok Feddet, men Vemmetofte Strand, Faxe Ladeplads Strand og Stranden ved flagstangen er absolut også et besøg værd!

Hvis det ikke er nok, så har vi også flere godser og slotte med dertilhørende parker, hvor der også jævnligt bliver afholdt arrangementer.

Velkommen til Terslev Bygade 13!
DinGeo - Terslev Bygade 13

Seværdigheder i nærheden:
Geomuseum Faxe
Stevns Klint UNESCO World Herritage
Camp Adventure og Skovtårnet
Bregentved Gods og Park
Gisselfeld Kloster og Park
Bonbonland
Stranden i Faxe Ladeplads
Camping i Faxe Ladeplads
Vemmetofte Strand Camping
Feddet Strand
Hesede Skov

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.