Syrenvej 10, 4690 Haslev

Familievenligt, velholdt & renoveret murstenshus i eftertragtet villakvarter

I dette stille og rolige eftertragtede villakvarter i Haslev finder du denne dejlige indflytningsklare gule murstensvilla fra 1967. Haslev er den største by i Faxe kommune, og er primært en pendlerby med mange parcelhuse beliggende i naturskønne områder og alligevel tæt på motorvejstilkørslerne i både nord- og sydgående retning.

Huset her er indflytningsklart, da det er blevet renoveret og moderniseret med fokus på lys og rene linjer.

Indenfor gå- og cykelafstand finder du flere af Haslevs daginstitutioner og Vestskolens afdeling Nordskov, som dine børn vil tilhøre, hvis du bor her, så det bliver ikke svært at aflevere og hente børn eller at lade børnene cykle afsted selv om morgenen. Derudover så er der ikke lang til dagligvarebutikkerne. Næsten et stenkast fra din nye adresse finder du supermarkederne Aldi og Lidl, men også butikker som Jem og Fix, T-Hansen, Jyst Sengetøjslager og ikke mindre end 2 motionscentre.

Ejendommen indeholder:
Et nyistandsat køkken, hvor der designmæssigt er sat fokus på at skabe en let og luftig stemning med naturligt lysindfald fra det store køkkenvindue samt lyse elementer med rene linjer. Køkkenet har masser af bord- og skabsplads, så drømmer du om at udfolde dig kulinarisk i køkkenet, får du her rig mulighed for det. Drømmer du om at lave aftensmad med familien, så er der også plads til det. Køkken og stue går ud i et, så her er der ingen, der står alene i køkkenet, mens resten af familien opholder sig i stuen. Køkkenområdet er tydeligt afgrænset ved at vælge en rengøringsvenlig mørk gulvbelægning, der også fungerer som komplementærfarve til køkkenets overordnede lyse udtryk.

Fra køkkenet er der adgang til et stort bryggers, hvor du finder vaskemaskine, tørretumbler og husets andre anlæg. Der er lagt vægt på, at der er bord- og skabsplads, så det er let at få vasketøjet fra hånden. Også i bryggerset er der sat fokus på at skabe en lys og let stemning med lysindfald fra det store matterede vindue og spots i loftet. Der er yderligere skabt sammenhæng fra køkken til bryggers via den samme mørke gulvbelægning.

Fra køkkenet går du direkte ind i den store og lyse stue, hvor der er plads til at afholde familiens begivenheder for både venner og familie. Fra både spisepladsen og sofaen har du god udsigt til haven via endevæggen, som udelukkende består af store vinduer og en udgang til terrassen. Der er altså også her sat fokus på at skabe en lys og let stemning. Har du venner eller familie på besøg, er det derfor let at inddrage pladsen fra den store træterrasse, hvor du kan servere både fra køkkenet og fra grillen.

Her får du også hele 2 toiletter, der begge er istandsat med samme design for øje. Du får rigtigt meget naturligt lys ind fra de store matterede vinduer uden at gå på kompromis med dit privatliv. Begge toiletter har samme elementer, hvor der designmæssigt er fokus på at skabe struktur og kontraster mellem det naturlige lys, læderhåndtag og på det store toilet/ bad et moderne industrielt betonlook på væggene i forbindelse med mørke låger, træbænk og en rustik vasketøjskurv af stof. Betonlooket går også igen i badeværelsets brucheniche.

Sidst men absolut ikke mindst får du her 3 værelser af gode størrelser, hvoraf 2 af værelserne har indbyggede skabe. Det er tydeligt, at sælger har gået op i at skabe et harmonisk og gennemført hjem. Alle værelser, stue og gang har samme lyse trægulv, og alle værelser har masser af naturligt lysindfald fra de store vinduer. Det er ikke svært at forestille sig at komme hjem og slappe af i disse lyse og venlige omgivelser.

Til huset hører en enkel og simpel have med græsplæne og få velplacerede buske og træer samt en 55m² stor terrasse, hvoraf en del er overdækket, så udelivet kan udnyttes maksimalt både om aftenen og i al slags vejr.. Haven er anlagt, så den er let at holde pæn uden at skulle bruge alt for mange timer på at luge ukrudt og passe bede. Haven er som huset indflytningsklar. Her er der plads til at børnene kan lege eller spille fodbold eller opsætte en trampolin eller en pool afhængigt af, hvad jeres familie har brug for. Vil du alligevel godt have en lille køkkenhave eller et drivhus, så kan der også bliver plads til det. Da haven er så enkelt indrettet, så er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad den skal indeholde.

Som den nye ejer af dette dejlige hus, får du i hvert fald muligheden for masser af frisk luft, et aktivt udeliv og mange forskellige naturoplevelser.

Velkomme til Syrenvej 10!

DinGeo - Syrenvej 10

Seværdigheder i nærheden:
Geomuseum Faxe
Stevns Klint UNESCO World Herritage
Camp Adventure og Skovtårnet
Bregentved Gods og Park
Gisselfeld Kloster og Park
Bonbonland
Stranden i Faxe Ladeplads
Camping i Faxe Ladeplads
Vemmetofte Strand Camping
Feddet Strand
Hesede Skov

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.