Hos Heegaard Bolig sætter vi en ære i, at alle vores handler hviler på et stærkt grundlag. Vi har en omhyggelig tilgang til alle hushandlens faser og gør en udpræget indsats for, at alt udfærdiges professionelt og grundigt fra start til slut.
Hos Heegaard Bolig har vi flair for at gøre din bolig klar til salg og matche dit salg med den rigtige køber. Vi brænder for at se muligheder og bruger det aktivt i vores salgsproces.
Heegaard Bolig er en selvstændig ejendomsmægler, og vi ligger især vægt på en åben og ærlig dialog med kunderne. Der er mange fordele ved at vælge en selvstændig ejendomsmægler, både i forhold til økonomi, markedsføring og ikke mindst samarbejdet frem til, at dit hus bliver solgt - Vi er lokalt funderet og har frie tøjler i forhold til, hvordan netop din bolig skal sælges!
Som selvstændig mægler er vi hos Heegaard Bolig frit stillet, hvad angår vores koncept og de værdier, vi ønsker at bygge vores forretning på. Det er helt op til os at finde de kerneydelser, som vi gerne vil være kendt for og som skaber værdi for vores kunder.
Hos Heegaard Bolig tilbyder vi helt solgt eller gratis, og det er et valg vi har taget, fordi vi i vores forretning synes, at det er rimeligt, at du rent faktisk får det vi markedsfører, nemlig solgt eller gratis! Du skal ikke betale for fotograf, markedsføring eller andre ydelser før, din ejendom er solgt - det er nemlig solgt eller gratis.
NB! Gælder kun i Faxe kommune.
Hos os består en vurdering af tre faser:
1. En fastsættelse af din boligs aktuelle markedsværdi samt en bedømmelse af boligens salgspotentiale.
2. En gennemgang af de forhold, der kan være med til at optimere salget og som der skal fokuseres på i salgsprocessen.
3. En opdatering af situationen på boligmarkedet.
Hos os får du:
- En grundig gennemgang af boligen og de gældende regler.
- Gennemgang af salgsbudgettet, som indeholder alle udgifter og angivelse af det forventede provenu
- Individuel plan for salget af din bolig.
- Professionel og realistisk gennemgang af boligens værdi i det aktuelle marked.
- En grundig gennemgang af alle dokumenter og af salgsforløbet.
Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende vurdering af din ejendom. Eller kontakt os, hvis du og din familie bare ikke har fundet den helt rette bolig endnu.

Kundeudtalelser

Pilevej 7, 4683 Rønnede

Solgt på under 3 mdr.!
Efter 20 år besluttede vi, at vi gerne ville sælge vores hus. Vi havde talt om det før, men vi troede faktisk ikke på, at vi kunne sælge vores hus, og vi ville ikke sælge med underskud. Til sidst tog vi chancen alligevel. Vi har nemlig en drøm om at bygge noget nyt. Vi valgte at mødes med Anette Heegaard fra Heegaard Bolig, fordi vi havde lagt mærke til, at de hurtigt havde solgt flere af husene på vores vej. Vi troede selv, at det ville tage min. ½ år at få solgt – det tog under halvdelen af tiden. Vi er så glade for det hurtige salg.
Vores omgangskreds havde anbefalet os at mødes med flere mæglere, men efter mødet med Anette, følte vi ikke, at vi havde brug for andre. Hun er ærlig og reel og pakkede ikke noget ind. Hun oplyste os om salgsprocessen, salgspris og andre relevante oplysninger. Vi havde brug for at blive holdt i hånden, da det var første gang, vi skulle sælge, og det blev vi også. Heegaard Bolig er nærværende både, når vi talte sammen på skrift, ved møder og telefonsamtaler, og vi følte hele tiden, at vi var i centrum.
Nogle tror måske, at Heegaard Bolig kræver, at sælgerne skal lave meget for at gøre et hus klart til salg. Vi fik en række anbefalinger om, hvad vi kunne gøre, da vi gennemgik huset men, at det var frivilligt, om vi ville følge anbefalingerne. Når vi ser tilbage på det nu, så var det faktisk hverken slemt eller særligt dyrt – det har været små ting – men flere små ting giver meget i det store billede. Det kunne vi især se, da vi var færdige, og fotografen havde været der.
Det er vigtigt at sige, at det aldrig er et krav at følge Heegaard Boligs rådgivning, men vi kunne klart se fornuften i at få det gjort. Selv hvis vi ikke havde solgt huset, så havde de penge og den tid været godt givet ud. Det var helt klart en læringsproces, men en som vi kan tage med os videre, og det synes vi er dejligt. Vi blev næsten forelskede i vores hus igen, og vi ærgrer os meget over, at vi ikke fik gjort de ting noget før. Faktisk spurgte vores omgangskreds os, om vi nu også ville sælge, når huset nu var blevet så flot.
Vi har aldrig fortrudt, at vi valgte Heegaard Bolig. Bliver det aktuelt, så vælger vi dem igen.
- Anders Jensen & familie

Storgårdsvej 12, 4690 Haslev

Solgt på under 8 uger!
Jeg stod i den situation, at jeg skulle sælge huset efter min afdøde mand. Jeg havde hørt fra venner, at jeg skulle kontakte Heegaard Bolig. Jeg mødtes med Anette Heegaard. Hun var hurtig og dygtig til at forstå mit behov for at skulle sælge huset hurtigst muligt fremfor at sælge huset dyrt.
Jeg fik hurtigt stor tillid til Anette pga. hendes professionalisme og personlighed, og jeg havde derefter ikke behov for at mødes med andre mæglere. Det var og er tydeligt, at Anette ved, hvad hun taler om. Jeg var specielt glad for den skarpe pris, for jeg har aldrig rigtig selv forstået, hvorfor huse blev sat så højt, for det betød jo, at de aldrig blev solgt – eller i hvert fald var længe om at blive solgt.
Netop fordi Anette forstod min situation, gav hun den helt rigtige pris. Jeg har meget respekt overfor den kunst at kunne finde den rigtige pris. Anette er ikke en mægler, der kun tænker på at tjene penge. Hun tog udgangspunkt i min situation og fortalte mig præcis punkt for punkt, hvad jeg skulle gøre. Jeg fik på den måde en liste, hvor jeg kunne krydse af, hver gang noget var blevet udført. Det var en stor hjælp og noget, jeg virkelig satte pris på. Men hun hjalp mig også til at sætte rammerne for, hvornår huset skulle være tømt for indbo i forhold til, hvad resten af familien evt. ville have.
Der stoppede hendes hjælp ikke. Fordi jeg selv bor i en anden by, har hun også hjulpet mig med at finde dygtige håndværkere, der kunne udføre tingene på listen. Det har været guld værd for mig - specielt fordi jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg værdsætter at få fagprofessionelle til at udføre ting helt efter bogen.
I det hele taget har Anette taget hånd om mig, og jeg har lyttet meget til hendes råd og vejledning. Hun har hjulpet mig sindssygt meget. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ville vælge Heegaard Bolig igen, hvis jeg stod for at skulle sælge endnu et hus. Det har været en god oplevelse.
Jeg kan kun sige tak til Heegaard Bolig og anbefale andre at bruge dem.
- Sigrid Andersen

Hvad vores kunder siger

Hos Heegaard Bolig har vi haft de bedste kunder!
Vi er glade for og stolte af de anbefalinger, som vores kunder har givet os.

Hvad er din bolig værd?

Bestil en gratis og uforpligtende salgsvurdering.

april 2023

MTOTFLS
12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930