Anbefalinger

Skov-torupvej 2, 4683 Rønnede

Landejendom solgt!
Vi havde boet her siden 1995 og ville gerne begynde et nyt kapitel i vores liv hver for sig. For mig var det vigtigt at finde en mægler, jeg kunne have tillid til. En mægler, der var til at stole på og som både havde empati for vores specifikke livssituation og som kunne udvise omsorg. Selvfølgelig var det også vigtigt at få den rigtige pris fra start. Jeg ville ikke ud i en situation, hvor prisen skulle sættes ned hver 3. måned.
Vi boede på en landejendom, så det var vigtigt, at jeg fandt en mægler, der havde forstand på at sælge landejendomme. Jeg havde set, at Heegaard Bolig havde solgt ejendomme, der mindede meget om vores. Jeg endte med at have 2 mæglere ude, men jeg valgte Heegaard Bolig på grund af Anette Heegaard. Hun var meget omsorgsfuld og havde helt styr på landejendomme. Jeg fik en god og professionel behandling samt en skarp pris af hende. Anette Heegaard udviste stor begejstring for min ejendom, og der var ingen tvivl om, at hun var i sit es. Jeg valgte også Anette Heegaard på grund af hendes kompetencer som indretningsarkitekt, for jeg vidste, at jeg havde brug for hjælp til at komme i gang med at få gjort salgsklart.
Jeg var vanvittig glad for gennemgangen af ejendommen, så jeg vidste præcis, hvor jeg kunne sætte ind for at få solgt så hurtigt som muligt til den højest mulige pris. Jeg er sikker på, at vi aldrig var kommet i mål, hvis ejendommen ikke stod snorlige. Jeg valgte at få gjort alt, jeg blev vejledt til og så lidt til. Jeg blev også rost for både arbejdsindsatsen samt min indstilling til at gøre alt, hvad jeg kunne for at gøre det lettere for dem at sælge min ejendom. Som bonus er jeg så også glad for, at vi kan overdrage vores ejendom, hvor vi ved, at alt er 100% i orden. Det giver en god mavefornemmelse.
Jeg lærte også Mikkel Heegaard at kende under mit forløb. Han har helt styr på papirarbejdet samt love og regler. Det er noget, jeg har sat voldsomt meget pris på, da jeg selv hader den slags og i øvrigt ikke rigtig har forstand på det. Jeg kan kun sige, at Heegaard Bolig har arbejdet meget struktureret med at sikre, at alle ting var i orden.
Jeg er ovenud lykkelig for den fornuftige og gode måde, ejendommen blev solgt på, og så er jeg også glad for dem, der har købt.
Når jeg kigger tilbage på forløbet, er jeg glad og taknemmelig for både det arbejde, som Heegaard Bolig lagde i at få solgt vores ejendom og den omsorg, der løbende blev udvist. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg valgte Heegaard Bolig som mægler, og jeg kan kun varmt anbefale dem.
- Anette Oxenbøll

Storgårdsvej 12, 4690 Haslev

Solgt på under 8 uger!
Jeg stod i den situation, at jeg skulle sælge huset efter min afdøde mand. Jeg havde hørt fra venner, at jeg skulle kontakte Heegaard Bolig. Jeg mødtes med Anette Heegaard. Hun var hurtig og dygtig til at forstå mit behov for at skulle sælge huset hurtigst muligt fremfor at sælge huset dyrt.
Jeg fik hurtigt stor tillid til Anette pga. hendes professionalisme og personlighed, og jeg havde derefter ikke behov for at mødes med andre mæglere. Det var og er tydeligt, at Anette ved, hvad hun taler om. Jeg var specielt glad for den skarpe pris, for jeg har aldrig rigtig selv forstået, hvorfor huse blev sat så højt, for det betød jo, at de aldrig blev solgt – eller i hvert fald var længe om at blive solgt.
Netop fordi Anette forstod min situation, gav hun den helt rigtige pris. Jeg har meget respekt overfor den kunst at kunne finde den rigtige pris. Anette er ikke en mægler, der kun tænker på at tjene penge. Hun tog udgangspunkt i min situation og fortalte mig præcis punkt for punkt, hvad jeg skulle gøre. Jeg fik på den måde en liste, hvor jeg kunne krydse af, hver gang noget var blevet udført. Det var en stor hjælp og noget, jeg virkelig satte pris på. Men hun hjalp mig også til at sætte rammerne for, hvornår huset skulle være tømt for indbo i forhold til, hvad resten af familien evt. ville have.
Der stoppede hendes hjælp ikke. Fordi jeg selv bor i en anden by, har hun også hjulpet mig med at finde dygtige håndværkere, der kunne udføre tingene på listen. Det har været guld værd for mig - specielt fordi jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg værdsætter at få fagprofessionelle til at udføre ting helt efter bogen.
I det hele taget har Anette taget hånd om mig, og jeg har lyttet meget til hendes råd og vejledning. Hun har hjulpet mig sindssygt meget. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ville vælge Heegaard Bolig igen, hvis jeg stod for at skulle sælge endnu et hus. Det har været en god oplevelse.
Jeg kan kun sige tak til Heegaard Bolig og anbefale andre at bruge dem.
- Sigrid Andersen

Pilevej 7, 4683 Rønnede

Solgt på under 3 mdr.!
Efter 20 år besluttede vi, at vi gerne ville sælge vores hus. Vi havde talt om det før, men vi troede faktisk ikke på, at vi kunne sælge vores hus, og vi ville ikke sælge med underskud. Til sidst tog vi chancen alligevel. Vi har nemlig en drøm om at bygge noget nyt. Vi valgte at mødes med Anette Heegaard fra Heegaard Bolig, fordi vi havde lagt mærke til, at de hurtigt havde solgt flere af husene på vores vej. Vi troede selv, at det ville tage min. ½ år at få solgt – det tog under halvdelen af tiden. Vi er så glade for det hurtige salg.
Vores omgangskreds havde anbefalet os at mødes med flere mæglere, men efter mødet med Anette, følte vi ikke, at vi havde brug for andre. Hun er ærlig og reel og pakkede ikke noget ind. Hun oplyste os om salgsprocessen, salgspris og andre relevante oplysninger. Vi havde brug for at blive holdt i hånden, da det var første gang, vi skulle sælge, og det blev vi også. Heegaard Bolig er nærværende både, når vi talte sammen på skrift, ved møder og telefonsamtaler, og vi følte hele tiden, at vi var i centrum.
Nogle tror måske, at Heegaard Bolig kræver, at sælgerne skal lave meget for at gøre et hus klart til salg. Vi fik en række anbefalinger om, hvad vi kunne gøre, da vi gennemgik huset men, at det var frivilligt, om vi ville følge anbefalingerne. Når vi ser tilbage på det nu, så var det faktisk hverken slemt eller særligt dyrt – det har været små ting – men flere små ting giver meget i det store billede. Det kunne vi især se, da vi var færdige, og fotografen havde været der.
Det er vigtigt at sige, at det aldrig er et krav at følge Heegaard Boligs rådgivning, men vi kunne klart se fornuften i at få det gjort. Selv hvis vi ikke havde solgt huset, så havde de penge og den tid været godt givet ud. Det var helt klart en læringsproces, men en som vi kan tage med os videre, og det synes vi er dejligt. Vi blev næsten forelskede i vores hus igen, og vi ærgrer os meget over, at vi ikke fik gjort de ting noget før. Faktisk spurgte vores omgangskreds os, om vi nu også ville sælge, når huset nu var blevet så flot.
Vi har aldrig fortrudt, at vi valgte Heegaard Bolig. Bliver det aktuelt, så vælger vi dem igen.
- Anders Jensen & familie

Skolegade 7, 4690 Haslev

Solgt på 7 uger til prisen!
Vi har en længere købs- og salgshistorik med Heegaard Bolig, der startede, da vi for 9 år siden ville købe et hus, hvor vi kunne opbygge en fælles historie som ægtepar, idet vi kom fra hver vores bolig. Huset vi endte med at købe, var huset på Skolegade. Vi mødte mægleren ved en fremvisning på huset, og mægleren fremstod venlig, imødekommende og meget grundig. Det endte med, at mægleren på grund af sin professionelle optræden også fik lov til at sælge det hus, Inger Lise havde i Haslev.
Da Inger Lises gamle mor sidste år skulle på plejehjem, opstod der en mulighed for os for at købe hendes hus – der bl.a. er i ét plan og har en mindre have – og huset på Skolegade skulle så sælges. Efter vores tidligere gode erfaringer, besluttede vi at Heegaard Bolig skulle formidle salget af huset i Skolegade. Endvidere var de behjælpelige i forbindelse med det private salg af Inger Lises mors hus til os.
Vi anbefaler Heegaard Bolig til alle omkring os. Vi er gennem alle vores købs- og salgsprocesser blevet mødt af professionalisme, venlighed, grundighed og alt har fungeret upåklageligt. Vi er altid blevet behandlet godt og har altid følt, at lige meget hvad, så var Heegaard Bolig på vores side. Der er ingen tvivl om, at Heegaard Bolig kæmper for deres sælgere og, at det er en vigtig sag for dem at hjælpe folk videre bedst muligt.
Vi har sat rigtigt meget pris på den rådgivning, vi har fået i forbindelse med at skulle gøre vores hus salgsparat og alle de tilbagemeldinger, vi har fået efter en fremvisning.
- Inger Lise Hansen Skov & Torkil Skov

Projekt salg af grunde på Engen

Alle grunde solgt!

Det har ikke været uden udfordringer at nå hertil, hvor alle grundene er blevet solgt.
Tilbage i krisen i 2008 havde jeg et ønske om at øge mit indtægtsgrundlag. Det ville jeg gøre ved at skabe en hel ny form for villakvarter. Et, hvor der var fokus på fællesskab og samhørighed med naturen. Grundene skulle være små, og fællesarealerne skulle være store. Det var i hvert fald tanken. Det viste sig senere at være mere populært med et større grundareal - dog stadig med fokus på fællesskab og samhørighed med naturen. Jeg ville skabe et område, hvor beboerne kunne nyde de vilde blomster. Fiske i søen. Mødes om bålpladsen og deles om trampoliner og meget andet. Og det fik jeg gjort med hjælp fra Heegaard Bolig.
Jeg havde oprindeligt lavet en aftale med et andet selskab, der desværre besluttede sig for ikke at gå videre med projektet. Jeg mødte Heegaard Bolig i forbindelse med deres salg af grundene på Søgårdsvej. Det stod hurtigt klart, at det skulle være Heegaard Bolig, der skulle sælge grundene for mig. Der er så mange ting, der faldt i hak efter mødet med Mikkel Heegaard. Lige fra opførslen af prøvehuset til byggemodningen af grundene.
Mikkel Heegaard har været primus motor på mit projekt. Han har været fuld af gode ideer, og han har styr på sine ting. Han har på intet tidspunkt været i tvivl om, at projektet nok skulle lykkes. Han har stået for kommunikationen med kommunen i forbindelse med f.eks. ændringen af lokalplanen - en meget langsom proces. Men Mikkel blev ved, til det lykkedes. Han er ikke en almindelig ejendomsmægler.
Jeg har ikke kunne få bedre samarbejdspartnere end Heegaard Bolig. Det er deres kompetencer, der har været drivkraften bag realiseringen af min drøm. Jeg kan varmt anbefale dem til alle, der går med anderledes byggegrundsprojekter.
I dag glæder jeg mig til at se, hvordan min vision langsomt bliver til virkelighed i takt med, at husene bliver opført.
- Jan Andersen Hejselbæk

Grønhøjgårdsvej 6, 4690 Haslev

Solgt på 20 dage!
Huset har i mange år fungeret som sommerhus/ helårsbolig for min børn, så da min søn flyttede ud, og jeg selv bor og arbejder i USA, så ville jeg sælge huset og komme videre.
Huset har før været til salg hos en anden ejendomsmægler, men det lykkedes dem ikke at få solgt.
Jeg har kendt Anette Heegaard og hendes familie i mange år, og vi har gennem årene flere gange talt om, at hun skulle sælge mit hus. Det fik hun så mulighed for. Hun gav en realistisk pris, som viste sig at være den helt rigtige.
Salgsprocessen har været en del bøvlet med dokumentation og den store forskel i tidszonerne fra USA til Danmark. Men på trods af al dette, så blev huset solgt på kort tid, og samarbejdet gik supergodt.
Heegaard Bolig udviste engagement og har hele tiden troet på, at de kunne sælge huset. De var aktive og arbejdede hårdt på at få det solgt.
Jeg har været tilfreds med de fine billeder og tekst, som Heegaard Bolig har brugt til at præsentere huset, og så er det jo rart at vide, at det er solgt eller gratis.
Både Anette og Mikkel er professionelle, de er fair, de er til at stole på, og de har været til en stor hjælp for mig i hele det her forløb.
Hvis de kan sælge et hus for mig, mens jeg er på den anden side af kloden, så kan de sælge for alle.
Jeg anbefaler Heegaard Bolig.
- Jens Von Haven

Leragervej 14, 4690 Haslev

Solgt!
Vi købte huset tilbage i 2000, så vi har boet her ca. 22 år. Men huset var blevet for stort, specielt haven. Desuden så ønskede vi at flytte tættere på vandet, da min kone har allergi, og de senere år er det blevet værre.
Vi fik anbefalet Heegaard Bolig, og vi har kun hørt godt om dem. Vi vidste i hvert fald, hvad vi ikke ønskede at opleve, da vi havde en dårlig oplevelse med en anden mægler. Desuden så har vi haft mange huse og har solgt flere gange, så vi havde en generel holdning om, hvad vi ønskede fra en ejendomsmægler.
Vurderingen med Anette Heegaard gik så fint. Hun gav en god pris, og hun havde ikke travlt med at kigge på en iPad eller telefon. Hun tog snakken med os ansigt til ansigt. Hun var langt mere fornuftig at lytte til, hun kommunikerede bedre og alt i alt, var det en meget behagelig snak, og det var vigtigt for os.
Vi mødte også Mikkel Heegaard. Det var også en god oplevelse. Han er virkelig professionel og giver gode forklaringer.
På et tidspunkt gik fremvisningerne helt i stå, og vi blev lidt nervøse for, om vi fik solgt huset. Men Heegaard Bolig forsikrede os om, at det nok skulle komme i gang igen, og de fik helt ret.
Vi var også meget glade for billederne af vores hus. Vi synes, de var meget retvisende.
Det hele har fungeret godt. Vi fik den hjælp, vi havde brug for, også til den digitale underskrivning. Hvis vi havde spørgsmål, så fik vi et svar stort set med det samme. Heegaard Bolig er bare gode ejendomsmæglere.
Vi fik afsluttet salget på den bedste måde, så vi kan kun anbefale Heegaard Bolig til andre.
- Jørgen Elmbæk

Granhøjen 2, 4690 Haslev

Solgt på 2 dage til prisen!
Vi fik solgt vores hus, selvom vi slet ikke havde det til salg!
Vi havde lagt mærke til, at Heegaard Bolig havde kørt en annonce, hvor de søgte efter huse i vores område. Vi talte om det som familie og blev enige om, at vi ville tage kontakt til Heegaard Bolig med henblik på at sælge vores hus. Det var en stor succes. Alt gik som vi havde forventet og håbet på, og vores hus blev solgt til de kunder, som Heegaard Bolig havde forsøgt at finde en ejendom til.
Vi havde tidligere haft vores hus til salg gennem Heegaard Bolig, men vi valgte at tage det af markedet igen. Det har været sådan lidt frem og tilbage, om vi skulle sælge eller ej. Vi havde jo boet der i 23 år. Så på den ene side havde vi det velkendte, som vi kendte alle udgifter på, og på den anden side, så var huset stort, og vi ville gerne havde noget mindre.
Dengang valgte vi Heegaard Bolig som mæglere, fordi de havde et godt ry ude i byen. Vi har venner, der har fået solgt gennem dem, og vi havde hørt, at de gav en fair behandling, og at de kom med gode ideer og vejledning i forhold til at gøre huset klart til salg. De kunne gøre noget, som andre mæglere ikke kunne i forhold til at sætte det sidste finish på huset. Heegaard Bolig har jo erfaring med indretning, så det syntes vi var et stort plus.
Vi har fået en suveræn god rådgivning fra Mikkel Heegaard. Han er en fantastisk sælger og person. Han har en afslappet og naturlig tilgang til os som kunder, som gør ham meget tillidsvækkende. Alt i alt har det flasket sig som en drøm. Lang overtagelse. God kommunikation. Den rigtige pris.
Vi er fuldt tilfredse med Heegaard Bolig – både som vores mægler, men også i forhold til dette lidt atypiske salg. Vi har ikke kunne sætte en finger på noget som helst.
Heegaard Bolig får vores varmeste anbefalinger.
- Michael Hansen & Pia Kold

Themstrupvej 14, 4690 Haslev

Solgt på under 4 uger til prisen!
Vi besluttede os for at sælge huset, da vi gerne ville flytte til noget mindre. For os kunne valget kun falde på Heegaard Bolig. Vi har kendt dem i lang tid bla. gennem fritidsaktiviteter. Vi følte os helt trygge ved at følge vores mavefornemmelse. Mikkel Heegaard var positiv hele vejen igennem. Han var lyttende, forstående og meget empatisk. Han havde sat sig ind i tingene.
Vi vidste, at Heegaard Bolig går meget op i at præsentere deres huse bedst muligt, for vi har lagt mærke til, at de altid har nogle pæne huse til salg. Til gennemgangen med Anette Heegaard havde vi selv gjort i stand og rettet til – ikke fordi det var meget, for vi synes selv, at indretningen var i orden. Vi ville dog godt leve op til Anettes mangeårige erfaring og gode ry i forhold til indretning. Der var så heller ikke noget, vi kunne gøre i forhold til Heegaard Boligs koncept med salgsklar.
Der er selvfølgelig mange dokumenter, der skal findes og gennemgås i forbindelse med et salg, men pga. tidligere job som bankansat, så var det nemmere at forstå og gå til. Og heldigvis for det. Havde vi ikke haft den erfaring, så ved vi, at Mikkel ville have forklaret os alt ned til mindste detalje.
Både Anette og Mikkel var meget begejstrede for vores hus, og vi kunne tydeligt mærke, at de gav den begejstring videre til fremvisningerne. Vi var glade for den feedback, vi fik efter hver fremvisning. Kommunikationen mellem Heegaard Bolig og os var helt i top. Havde vi spørgsmål, fik vi hurtigt svar. Og Heegaard Bolig levede fuldstændigt op til vores forventninger.
Vi var også rigtig glade for deres fotograf, han var fantastisk dygtig til at tage de flotteste billeder, der samtidig gav en korrekt gengivelse af vores hus. Han var superdygtig og behagelig. Alle vores venner og bekendte synes virkeligt godt om den måde, vores hus blev præsenteret på af Heegaard Bolig.
Vi havde rigtig god kemi med både Mikkel og Anette, og vi var rigtigt glade for, at de fik solgt vores hus så hurtigt. Vi kan kun anbefale andre, at de vælger Heegaard Bolig, hvis de gerne vil have solgt.
- Peter Duelund & Merete Duelund

Bråbyvej 26, 4690 Haslev

Solgt på 18 dage til prisen!
Jeg stod i den situation, at jeg havde arvet et hus. Da jeg ikke selv havde lyst til at flytte ind, skulle huset jo sælges. Jeg fik anbefalet Heegaard Bolig af en ven. Ved første møde fik jeg et ganske godt indtryk af Anette Heegaard. Hun var meget betaget af huset og kunne se alle mulighederne. Det var selvfølgelig også rart, at hun vurderede huset højere end andre ejendomsmæglere.
Heegaard bolig har gjort det meste for os i forhold til alle de papirer, der skulle indhentes. De gav god information og svarede altid på de mails, jeg sendte. Mikkel Heegaard er rigtig god til at forklare alt, så det har været en gnidningsløs proces at få solgt huset.
Hele vejen igennem har Heegaard bolig været en god støtte og har været helt på min side. De har givet gode råd og vejledninger, og jeg har sat pris på den step-for-step forklaring på, hvordan tingene kom til at foregå. Det var specielt en lettelse, at der blev rettet op på BBR. Jeg er i hvert fald selv blevet klogere af processen.
Jeg var også glad for, at det var Heegaard Bolig, der stod for fremvisningerne - de kan jo svare på alt muligt. Jeg fik også en god feedback hver gang, der havde været en fremvisning.
Det viste sig, at dagen efter huset kom på nettet, så kom køber. Jeg havde selv istandsat huset, men deres fotograf var virkelig dygtig, og jeg fik de mest fantastiske billeder af huset uden at pynte på noget som helst.
Jeg kan kun sige, at Anette Heegaard holdt, hvad hun lovede. Hun havde lovet, at huset ville blive solgt indenfor 3 måneder – huset blev solgt på kun 18 dage. Det gik lidt stærkt.
Anette og Mikkel er et godt team. De supplerer hinanden godt. Jeg kan i hvert fald kun anbefale Heegaard bolig til andre, der går i salgstanker.
- Per L. Andersen

Parcelvej 41, 4690 Haslev

Solgt efter 4 mdr.!
Efter mange år samme sted, var det tid til forandring. Vi havde besluttet os for at skulle bygge et hus, der passede lige til os. Byggegrunden blev købt, og så var det tid til at sælge vores hus.
Vi kendte allerede Mikkel Heegaard, så vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at det skulle være Heegaard Bolig, der skulle sælge for os. Vi havde al mulig tiltro til, at Mikkel ville give os en ærlig vurdering og en fair salgspris.
Mikkel fortalte os også, hvordan vi kunne gøre vores hus mest muligt attraktivt for køberne. Vi gjorde stort set alt, hvad han sagde. Vi oplevede, at der var godt med fremvisninger med relevante købere. Der må vi sige, at Mikkel ramte helt rigtigt.
Vi fik også en god gennemgang af alle aftaler. Vi var specielt glade for, at Mikkel var dygtig til at rådgive i forhold til selve salget og købsaftalen og holdt styr på al kommunikation mellem alle parter.
Alt i alt har vi fået professionel behandling og kan kun anbefale Heegaard Bolig til andre!
- Jesper Toftlund & Maria C. Toftlund

Egevej 18, 4690 Haslev

Solgt på under 10 uger!
Efter 13 år var det tid til, at jeg skulle starte på et nyt kapitel i mit liv. Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville have 3 ejendomsmæglere til at vurdere mit hjem. Jeg vidste, at Heegaard Bolig skulle være en af dem, fordi jeg blandt andet havde set deres skilte på min vej, hvor de havde solgt for mine naboer. Desuden så havde jeg kun hørt positivt om Heegaard Bolig fra andre. Jeg havde også undersøgt, hvordan Heegaard Bolig præsenterede deres boliger, og jeg var glad for at se, at de benyttede sig af staffage billeder, der virkelig viste alle boligerne fra deres bedste side.
Det var Anette Heegaard, der vurderede min bolig. Vi havde en god og hyggelig snak. Hun var rar at tale med. Der var ikke mange ting, som jeg skulle gøre ved mit hjem for at gøre det salgsklart.  Anette var virkelig god til at få mig til at se mit hjem fra købers synspunkt. Hun var god til at få mig til se mit hjem i billeder, for alt ser anderledes ud på tryk.
Jeg har følt mig tryg hele vejen igennem. Uanset hvor mange dumme spørgsmål, jeg har stillet, har de taget sig tiden til at svare. Der har ikke været et spørgsmål, der var for lille. Det gjorde sig specielt gældende, da jeg skulle over den hurdle med mængden af papirer, der skulle findes. Jeg var så glad for, at jeg kunne ringe til Mikkel Heegaard hver gang, jeg ikke lige vidste, hvor et papir skulle findes. Han havde styr på det.
Det med at have styr på tingene gjorde sig gældende med alt i salgsprocessen. Skulle noget gøres, så blev det gjort. Heegaard Bolig giver god service. Det var fedt, at jeg ikke skulle ringe en masse gange, fordi jeg vidste, at de ringede tilbage, så snart de kunne og havde et svar. Jeg følte aldrig, at jeg var til ulejlighed, og det betød rigtigt meget.
Hver gang, der har været en fremvisning, har Mikkel eller Anette altid ringet kort efter med feedback fra kunderne.
Jeg er glad for, at jeg fulgte min mavefornemmelse. Anette og Mikkel er grundige, giver god service, og så er de gode at snakke med. Jeg kan kun anbefale Heegaard Bolig til andre.
- Tine Nørskov Sørensen

Johansgade 12B, 4690 Haslev

Solgt på 6 dage til prisen!
Da vores familie voksede sig større, blev det hurtigt et spørgsmål om praktik mod herlighed. Vi besluttede os derfor for at sælge vores hus. For os var det vigtigt at kunne få solgt hurtigt og til den rigtige pris. Den rigtige pris var afgørende i vores øjne. Vi havde flere mæglere ude for at vurdere vores hus. Vi valgte oprindeligt en anden mægler til at starte med. Det lykkedes dog ikke at få solgt huset i første omgang.
Vi vidste, at vi stadig ville have en lokal mægler. Vi havde mødt Anette Heegaard og Mikkel Heegaard på forskellige fremvisninger, hvor det blev tydeligt for os, at de skilte sig ud fra andre mæglere. Vi havde også Mikkel Heegaard ude for at vurdere vores hus første gang. Da vi havde haft et par gode oplevelser med både Anette Heegaard og Mikkel Heegaard, besluttede vi os for, at det denne gang skulle være Mikkel, der skulle sælge for os.
Heegaard Bolig er en anderledes mægler. De skiller sig ud fra andre i forhold til service, men også i forhold til, hvordan de vælger at fremvise en ejendom. Vi var fx meget begejstrede for de billeder, der blev brugt til at fremhæve vores hjem bedst muligt. For os er der stor og tydelig forskel på de billeder, som Heegaard Bolig bestiller, og de billeder andre mæglere bruger.
Det var også en helt anden salgsoplevelse denne gang. Mikkel og Anette er gode til personlig betjening. Selvom vi kunne ønske, at der var en direkte hotline til dem, så kan vi med sikkerhed sige, at de har været gode til at være i kontakt med os gennem hele forløbet. Vi følte virkelig, at vores hus var i centrum hele tiden. Den løbende kontakt mellem dem og os, har betydet meget – og det var noget, som vi vægtede meget højt, da vi skulle finde den mægler, der skulle sælge vores hus. 
Heegaard Bolig har bare en anden tilgang til hussalg, og til kunderne, end andre mæglere. Derudover så gjorde Mikkel Heegaard også et godt stykke arbejde, da vilkårene for købsaftalen skulle forhandles på plads og efterfølgende da handlen endeligt skulle godkendes.
Det var også tydeligt, at Heegaard Bolig var gode til at skabe interesse for vores hus. De gav os også gode fif til, hvad vi skulle gøre for at præsentere vores hjem bedst muligt til fremvisningerne. Det endte jo også med et hurtigt salg, en god pris og en acceptabel overtagelsesdato for os. Mikkel Heegaard var proaktiv i at finde den rette køber til vores ejendom, hvilket samlet set gjorde oplevelsen med Heegaard Bolig til en positiv en af slagsen.
Så hvis du ønsker at finde en mægler, hvor du føler, at du og dit hus er det eneste på dagsordenen, så er det Heegaard Bolig, du skal vælge.
- Jacob Holm & Veronica Pernille Kampmann

Kildevang 20, 4690 Haslev

Solgt på 15 dage til prisen!
For et par år siden ledte vi efter et hus, hvor vi kunne se os selv bo resten af livet. Desværre lykkedes det os ikke på det tidspunkt at finde det helt rigtige. Vi vidste ikke, hvad vi så skulle gøre. I forbindelse med at kigge på huse, traf vi Mikkel Heegaard. Han vejledte os til at kigge efter et hus, hvor vi så os selv bo de næste 5 år, så vi kunne få ro på og lede efter det helt rigtige hus efterfølgende. Vi tog hans råd og købte vores hus gennem Heegaard Bolig.
Da vi fandt ud af, at vi stod med en familieforøgelse, blev det tid til at sætte vores hus til salg og kigge efter noget større.
Vi var sikre på, at vi ville have Heegaard Bolig ud for at kigge på huset, men vi kontaktede også en anden mægler for en sikkerheds skyld. Vi valgte dog Heegaard Bolig, fordi vi vidste, at de kendte til huset i forvejen. Desuden så huskede vi stadig den gode behandling, som Mikkel Heegaard havde givet os, da vi købte huset. Vi syntes, at det var en kæmpe tryghed at vide, hvad vi gik ind til med dem som mægler.
Og vi fik igen god vejledning og hjælp. Vi var rigtig glade for f.eks. den email, som beskrev, hvor og hvilke dokumenter, vi skulle finde frem. Var der det mindste, vi blev i tvivl om, så ringede vi bare. Det kan godt være, at de ikke tog telefonen med det samme, men der blev næsten altid ringet tilbage samme dag.
Vi har kun oplevet, at Heegaard Bolig har 100% styr på alting og, at de var gode til at informere og opdatere os hele tiden. Vi valgte at lægge det meste over i hænderne på Heegaard Bolig. Det er vi glade for, at vi gjorde. De tog sig simpelthen af alt. Det var så rart for os ikke at skulle holde øje med alt eller rykke for svar. Trygheden har været vigtigst for os gennem hele salget. Det var specielt vigtigt for os de sidste intense dage af salget, som kan føles næsten ulideligt – men Heegaard Bolig formåede at gøre det til en god oplevelse i stedet for!
Vi er glade for, at vi fulgte vores mavefornemmelse, og vi kan kun anbefale Heegaard Bolig til andre.
- Maria Bom Hansen & Jacob Pedersen

Ulsevej 11, 4690 Haslev

Solgt på 2 dage til over udbudsprisen!
Da vores præst skulle flytte til Haslev, stod vi i menighedsrådet for at skulle sælge vores præstebolig. Selve beslutningen om salget har været nogle år undervejs. Så menighedsrådet har haft både Heegaard Bolig og andre mæglere ude for at vurdere boligen før.
Den bolig, der blev fundet til vores præst, var en bolig, Heegaard Bolig havde til salg. I forbindelse med købet, oplevede vi at få en rigtig god behandling af dem. Det var en af grundene til, at vi valgte Heegaard Bolig til at sælge vores præstebolig. Men vi lagde også vægt på, alle de anbefalinger, vi generelt hørte fra folk i byen og, at Heegaard bolig havde en god omtale og et godt ry.
Det spillede selvfølgelig også en rolle, at Heegaard Bolig før havde solgt en præstebolig i Dalby, så vi vidste, at de allerede havde erfaringen. Vi oplevede, at det var tydeligt, at de godt kunne lide at sælge boliger, der var anderledes.
Heegaard Bolig havde fundet en køber til os, før præsteboligen blev lagt på internettet. Det var fantastisk, at det gik så hurtigt og, at vi fik solgt til over udbudsprisen!
Gennem hele forløbet har vi oplevet Heegaard Bolig som en god ejendomsmægler med gejst! De har altid været utrolige søde, rare, venlige og behjælpelige. Hvis der var det mindste, vi var i tvivl om, så kunne vi ringe og spørge om hjælp. Hvis de ikke tog telefonen med det sammen, så gik der ikke lang tid, før de vendte tilbage. Deres reaktionstid er kort, og det har vi sat pris på.
Det er ikke helt det samme at sælge en præstebolig som en almindelig bolig, så i de tilfælde, hvor der var noget, der skulle afklares, så trådte Heegaard Bolig til med det samme, og hjalp med alt, hvad de kunne. Der var ingen tvivl om, at de var 100% på vores side. Heegaard Bolig har også altid givet os klare instrukser og har hele tiden optrådt med åbenhed og ærlighed, hvilket vi også har sat meget pris på.
Thumbs up herfra. Vi kan klart anbefale Heegaard Bolig til andre.
- Vivi Norbjerg

Pilevej 12, 4683 Rønnede

Solgt på 6 dage!
Vi havde truffet en beslutning om, at vi gerne ville tættere på Michaels arbejdsplads, og derfor skulle huset sælges.
En ting, der var vigtigt for os, var at finde en ejendomsmægler, der annoncerede ind mod København – og det gør Heegaard Bolig. Da vores nabo desuden også lige havde fået solgt sit hus gennem Heegaard Bolig, og hun anbefalede dem til os, gav det fuldstændig mening at kontakte dem med henblik på en formidlingsaftale.
Vi mødtes med Anette Heegaard til en gennemgang af huset og haven. Vi fik en god mavefornemmelse med det samme. Anette Heegaard var ikke sådan en anmassende ejendomsmægler. Hun var stille og rolig og meget behagelig at tale med. Vi havde en rigtig god dialog, og undervejs var det tydeligt, at hun godt kunne lide både vores hus og have.
Hun gav os et par konkrete ting, som vi skulle arbejde med, før fotografen kom ud for at tage billeder af huset. Vi havde allerede en ide om, hvad der skulle gøres, og vi havde også planlagt arbejdet – vi skulle bare lige vente på lidt bedre vejr.
En ting, som vi satte meget pris på var, at det var muligt at forventningsafstemme, hvor og hvornår eventuelle fremvisninger skulle foregå af hensyn mit arbejde som dagplejer. Alle fremvisninger blev planlagt til sent på dagen eller i weekenden, hvor der ikke blev passet børn.
Hvis vi har haft spørgsmål, så har vi fået svar meget hurtigt. Både Anette og Mikkel Heegaard har sørget for at vende tilbage så hurtigt som muligt, hvis de ikke lige kunne besvare et opkald etc. med det samme.
Kort og godt, så har vi oplevet Heegaard Bolig som meget professionelle ejendomsmæglere. Alt er gået gnidningsfrit og hurtigt - så vi kan kun give dem vores anbefalinger.
- Karen D. Poulsen & Michael Hansen

Skovdalen 6, 4690 Haslev

Solgt på under 5 uger til over udbudsprisen!
Jeg valgte at sælge, fordi jeg synes, at jeg boede for stort. Jeg havde prøvet at sælge uden held et par gange før. Det var selvfølgelig ærgerligt ikke at få solgt, men det betød også, at jeg vidste, hvad jeg havde brug for af en mægler. Jeg havde kun hørt positivt om Heegaard Bolig, og at de bruger den tid, der skal til for at få solgt, så derfor valgte jeg dem som mægler.
Allerede fra første møde stod det klart, at Heegaard Bolig annoncerer anderledes end andre mæglere. De har ikke deres vinduer fyldt af ejendomme, de har til salg. De er ikke en kæmpestor mægler, hvilket jeg synes er positivt. Hos de store mæglere havde jeg oplevet at blive stillet om til mange forskellige personer. Hos Heegaard Bolig, var der få personer, som havde tid til mig, som vidste, hvem jeg var og som kendte min ejendom. Jeg følte, at jeg blev behandlet som et individ – ikke som endnu en ordre i bogen.
De havde også tid til at gå i dybden ved fremvisningerne, og jeg følte aldrig, at det var noget, der skulle overstås på 15 minutter. Det er jeg overbevist om, betyder rigtigt meget for de interesserede, som ofte kører langt for at få en fremvisning.
Anette Heegaard er dygtig til at komme med gode råd. Hun ser de ting, som du ikke selv kan se. Nogle af tingene vidste jeg godt, men jeg havde lige brug for at få det at vide. Anette prøvede ikke på at få mig til at bruge penge på at gøre huset salgsklart. Hun fokuserede meget på, hvad jeg selv kunne gøre uden de store omkostninger. Derudover er hun rigtig god til at vise og fortælle de interesserede de muligheder, der var i huset. Det er ikke en service, jeg oplevede hos de andre mæglere.
Jeg er glad for, at mit hus blev solgt på 2 uger til over udbudsprisen. Men jeg var endnu mere glad for, at jeg blev taget seriøst og behandlet som en person og ikke et projekt. Heegaard Bolig giver virkelig personlig behandling til alle deres kunder. De følger op. De giver feedback. De svarer, når du ringer eller skriver.
Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger til Heegaard Bolig!
- June Larsen

Broksøvej 75, 4690 Haslev

Solgt på under 4 uger til over udbudsprisen!
Vi har i 20 år været glade for livet på landet, men med en stor landejendom, sommerhus og lejlighed i udlandet og ingen hjemmeboende børn, synes vi, at nu var det på tide at finde noget mindre. Vi havde forsøgt at sælge før uden held. Men efter at have modtaget nogle flyers fra Heegaard Bolig, undersøgte vi dem nærmere. Vi kunne lide, hvad de skrev på deres hjemmeside. De virkede seriøse og troværdige. Så vi valgte at forsøge igen med Heegaard Bolig som mæglere.
Det har vi så ikke fortrudt. Det var helt sindssygt, så mange fremvisninger, vi fik. Det endte også med, at vi fik solgt vores dejlige landejendom på mindre end 1 måned til over udbudsprisen. Vi er sikre på, at netop fordi Heegaard Bolig er en uafhængig ejendomsmægler, og fordi de både lever og bor i området, så er de bedst til at sælge ejendomme af enhver slags.
Vi mødtes først med Anette Heegaard. Hun fremstod kompetent og var oprigtigt interesseret i at sælge vores landejendom for os. Hun kom med gode råd og konstruktiv respons til, hvordan vi fik vores landejendom til at tage sig ud fra den bedste side. Derudover var vi rigtig glade for, at hun fik os til at få foretaget en byggeteknisk gennemgang.
En af de ting, som vi også godt kunne lide var, at Anette Heegaard har dels stor erfaring med at sælge ejendomme og dels som indretningskonsulent. Det synes vi er en god kombination. Dernæst var vi glade for, at Heegaard Bolig også har en kvindelig mægler, fordi vi tænker, at det ofte er kvinden, der bestemmer, hvordan hjemmet skal være.
Det var også rart at blive bekræftet i, at det er vigtigt at skabe en god stemning f.eks. ved at sørge for lidt at drikke, når der var fremvisninger. Mange kørte langt for at se ejendommen, og da vores ejendom er stor, så tog en fremvisning også lang tid. Vi valgte så også at fremlægge historien om vores landejendom til de interesserede.
Desuden så var Anette Heegaard rigtig god til at vise og fortælle om livet på landet til fremvisningerne. Det er lidt anderledes at komme fra en storby til at skulle udleve drømmen om et liv på landet. Men Anette Heegaard har selv erfaring fra sit eget liv, som hun var god til at dele ud af til de besøgende. Vi tror på, at hendes erfaringer er vigtige at høre for dem, der kunne tænke sig at udskifte et byliv med et landliv.
Vi har også været glade for den feedback, vi har fået gennem hele forløbet. Den har bare været spot on. Vi har aldrig oplevet at skulle vente på en opringning. Heller ikke, når det drejede som om andre ting. Vi har kun oplevet at blive taget seriøst. Vi sad aldrig tilbage med en følelse af at drukne i mængden. Vi kan kun sige, at Heegaard Bolig er meget, meget grundige og fremstår med stor transparens.
Opgaven blev løst, og Heegaard Bolig gjorde deres arbejdet godt. Vi kan absolut anbefale Heegaard Bolig til andre.
- Henrik & Marianne Lusty

Lysholm Alle 38A, 4690 Haslev

Solgt på under 2 uger og til over udbudsprisen!
Da vi stod og skulle sælge et dødsbo, valgte vi at indhente vurderinger fra 3 forskellige ejendomsmæglere. Vi blev overraskede over, hvor stor forskel, der var på vurderingerne. Der var et meget højt og et meget lavt. Vi havde selv kigget efter huspriser, så vi havde en fornemmelse af, hvad vi kunne regne med at få solgt for.
Vi vurderede, at Anette Heegaard var mere seriøs i sin vurdering. Vi kiggede derfor på boligsidens hjemmeside og så, at Heegaard Bolig havde solgt mange huse, og at de havde solgt de huse hurtigt. Og for os var det vigtigt, hvor hurtigt huset blev solgt.
Vi kontaktede derfor Heegaard Bolig for at give dem salget af vores dødsbo. Vi var glade for, at Heegaard Bolig ringede hurtigt tilbage.
Vi havde med det samme en fornemmelse af, at Anette Heegaard var oprigtig og ærlig og til at stole på. Hun har en engageret personlighed og virkede meget sikker i sin sag. Vi var ikke i tvivl om, at Heegaard Bolig vidste, hvad de talte om. Så det føltes bare helt rigtigt, at det var dem, der skulle sælge for os.
Anette Heegaard hjalp os med vejledning i forbindelse med at gøre boligen så salgsklar som muligt. Det var tydeligt, at hun havde erfaring på området. Men det virkede! Boligen fremstod lysere og pænere.
Vi har været yderst tilfredse med Heegaard Boligs service. De giver tilbagemeldinger med det samme. Og hvis der var noget, som vi havde brug for at få afklaret, så var de hurtige til at svare. Specielt Mikkel Heegaard er god til de pædagogiske forklaringer og prompte svar.
Vi følte, at Heegaard Bolig hele tiden handlede i vores interesse. De er uden tvivl sælgers mand.
Summa summarum; vi fik, hvad vi forventede, og for os var det en ren win-win situation. Vi fik solgt på under 2 uger og til over udbudsprisen. Vi kan klart anbefale, at man tager fat i Heegaard Bolig både i forbindelse med salg og køb af ejendomme!
- Søren & Jesper Risager Nielsen

Pushusvej 4, 4690 Haslev

Solgt på 14 dage til prisen!
Jeg besluttede mig for at sælge, fordi jeg gerne ville bo tættere på børnenes skole. Jeg havde set skiltet fra Heegaard Bolig og havde lagt mærke til, at de havde solgt flere ejendomme i mit område, der mindede meget om mit hus. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at det skulle være dem, der skulle sælge for mig.
Hele mit salgsforløb har været super fint. Jeg er blevet godt orienteret og opdateret hele vejen. Jeg har specielt sat pris på den gode feedback fra de mange fremvisninger.
For mig var det helt surrealistisk og belastende med alle de papirer og dokumenter, der skulle gennemgås og fremskaffes, men jeg har fået rigtig god vejledning fra Mikkel Heegaard. Hvis jeg havde spørgsmål, så fik jeg altid hurtigt svar. Det betyder meget for mig, at der er hurtig respons.
Jeg har også sat pris på Mikkels professionelle og ærlige tilgang til alt. Det har gjort mig tryg at vide, at jeg kunne regne med og stole på, at Heegaard Bolig gjorde deres yderste for at få mit hus solgt.
Jeg var også glad for, at Heegaard Bolig er en lokal mægler, der har super godt kendskab til området, men samtidig vidste, hvem der var gode potentielle købere. Jeg har før oplevet, at der ikke var fremvisninger, så det vidner om, at Heegaard Boligs markedsføring virker.
For mig, der har skulle jonglere mange ting på samme tid, har det virkelig været perfekt, at Heegaard Bolig har formået at samle fremvisningerne på de samme dage og omkring samme tidspunkt. Det har været befriende, at Heegaard Bolig forsøgte at gøre deres bedste for at sælge samtidig med, at de tog hensyn til, hvordan min kalender så ud. Kort og godt har der været en god ping pong mellem mig og Heegaard Bolig.
Jeg anbefaler gerne Heegaard Bolig til andre, der ønsker at sælge.
- Lena Østergaard

Moltkesvej 14, 4690 Haslev

Solgt til prisen!
Efter 20 år på Moltkesvej var det tid til at sige farvel, så jeg kunne fokusere på mit nye liv.
Jeg er selv et stort familiemenneske, så jeg var overbevist om, at det eneste rigtige var at bruge en mæglervirksomhed, der var familieejet og drevet. Jeg mener, at en lille virksomhed vil gøre kunderne og ejendommene til et fælles projekt, de vil kunne kigge ud af boksen, og de vil kunne sætte mere tid af til at gøre en forskel. Og det er alt sammen noget, som kendetegner Heegaard Bolig.
Jeg kendte godt til Heegaard Bolig i forvejen. Deres salgsskilte er anderledes og pænere og mere i øjenfaldende end mange andre, så på min vej gennem byen, har det været let for mig at se, hvor hurtigt deres skilte kom op og blev pillet ned igen - men jeg havde også lagt mærke til deres salgsopslag på Facebook. Og min oplevelse har været, at Heegaard Bolig både sælger hurtigt og flest ejendomme.
Jeg har været glad for, at der har været så god tilslutning til Åbent Hus arrangementer og fremvisninger. Jeg har også været glad for den feedback, jeg har fået fra Heegaard Bolig efter hvert kundebesøg. Der har virkeligt været et rigtigt godt flow i både kommunikationen og antallet af fremvisninger. Huset stod ikke bare stille.
Forløbet har kørt på skinner for mig. Jeg ville have en mægler, der kunne tage over, så jeg ikke skulle bekymre mig. Det fik jeg. Heegaard Bolig ringede, hvis der var noget. Og de svarede hurtigt på spørgsmål, hvis jeg havde nogle.
Jeg føler, at jeg har fået præcis, hvad jeg betalte for. Der er bare nogen ting, der ikke kan gøres op i penge!
Heegaard Bolig skal aldrig være i tvivl om, at jeg giver dem de bedste anbefalinger.
- Helle Schou

Vemmetoftevej 7, 4653 Karise

Solgt!
Jeg er født på gården, hvor jeg har boet de sidste 75 år. Jeg følte dog, at det var på tide, at jeg skulle bo et andet sted, hvor der var mindre vedligeholdelse. Jeg har tidligere haft ejendommen til salg hos en anden mægler, men jeg hverken så eller hørte fra ham, medmindre jeg selv tog kontakt. Selv da jeg var færdig med istandsættelsen af længerne på gården, kom der ikke den salgsaktivitet, jeg havde forventet fra hans side. Der skete stort set ingenting.
Jeg besluttede derfor, at jeg ville finde en mægler, der ville arbejde mere aktivt og målrettet på at få min ejendom solgt.
Det var Anette Heegaard, som kom ud og vurderede min ejendom. Hun var sød og behagelig, og jeg var overbevist om, at nu skulle der nok ske noget mere. Anettes viden og fremtoning indikerede overfor mig, at her var der tale om en dame med knald på. Jeg havde en god fornemmelse, da jeg skrev under på, at Heegaard Bolig skulle sælge min ejendom.
Jeg blev heller ikke skuffet. Igennem hele forløbet, har der været en god kommunikation. Heegaard Bolig har gjort, som jeg forventede, og Anette tager sig gerne tid til en kop kaffe, så hun kan lære sine kunder bedre at kende. Hun er et fantastisk menneske at tale med. Hun udviser stor interesse for sine kunder, og jeg er overbevist om, at det er en af grundene til, at de sælger så mange forskellige ejendomme.
For at få det bedst mulige ud af salget, valgte jeg sammen med Heegaard Bolig at skære noget af ejendommen fra, således at køber var bedre stillet i forhold til banken. Det var lige det, der skulle til for, at salget lykkedes. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre køber.
- Gunner Bech Jensen

Teestrupvej 14, 4690 Haslev

Solgt på 5 dage til prisen!
Vi var interesseret i at købe en ejendom med mere jord, så vi kunne få plads til hest, så vi besluttede os for at sælge det hus, hvor vi havde boet i 19 år. Til at starte med fulgte vi bankens råd om valg af ejendomsmægler, men smart-i-en-fart typen fungerede ikke for os. Vi følte os ikke trygge ved mægleren, så vi ville prøve noget andet.
Vi lærte en hel del om ejendomsmæglere ved at kigge på huse, før vi selv valgte at sætte til salg. Det gav os et indblik i, hvilken type vi gerne ville have skulle sælge for os.
Vi så det fine skilt, som Heegaard Bolig har og undersøgte dem lidt mere ved at kigge på deres hjemmeside. Vi kunne godt lidt, hvad de skrev omkring det at gøre salgsklar. Vi ringede til dem og fik kontakt til Mikkel Heegaard. Han var stille og rolig og superbehagelig at tale med. Han var helt nede på jorden og talte samme sprog som os. Han var ikke en pop-smart type.
Vi talte om, hvad vi havde tænkt os i forbindelse med prisen, og Mikkels bud var 100.000,- højere, end vi havde forestillet os. Men han fik ret. Det var helt fantastisk, og det har kørt lige siden, vi skrev under på, at Heegaard Bolig skulle sælge vores hus for os.
Det viste sig, at Mikkel stort set havde en køber på hånden fra starten af, så vores hus var solgt på mindre end 1 uge og til prisen. Det var vi godt tilfredse med, men det gik også så stærkt, at vi næsten ikke selv kunne følge med. Der var Mikkel rigtig god at tale med, så vi kunne slappe af og få tankerne på plads igen.
I det hele taget har Mikkel været rigtig god til at fortælle, hvad planen var og hele tiden forventningsafstemme med os. Derudover har han guidet os igennem alle de dokumentationskrav, der er i forbindelse med at sælge en ejendom.
Det er ikke sidste gang, vi bruger Heegaard Bolig, hvis vi skal sælge eller købe igen.
- Martin & Bonnie Nielsen

Houmannsvej 6B, 4690 Haslev

Solgt til prisen på 24 timer uden at komme på nettet!
Med nyt barn på vej, havde vi brug for noget større. Vi ville gerne have et nyt hus med meget lidt vedligeholdelse. Derfor var vi allerede ude for at kigge os omkring, før vi havde sat vores eget til salg. Vi mødte Mikkel Heegaard, da vi kiggede på byggegrunde på Engen.
Mikkel fortalte os, uden at presse på, at han godt kunne hjælpe os med at sælge vores hus. Vi stod tilbage med en rigtig god følelse. Vi valgte dog alligevel at få en anden mægler ud for at give sit bud.
Vi valgt Heegaard Bolig, fordi vi følte, at vi havde bedre kemi med Mikkel. Han lyttede mere og gav bedre vejledning. Han mente også, at han allerede havde en køber til vores hus. Vi følte os set og hørt, og han forstod det dilemma, vi stod i. Havde vi spørgsmål, så var han god til at svare og forklare. Han er ikke den typiske sælgertype. Det syntes vi var meget positivt.
Det viste sig, at vi havde valgt helt rigtigt. Dagen efter, vi skrev under på formidlingsaftalen, var huset solgt. Vi var lettede over, at vi ikke skulle rende rundt og gøre rent til fremvisninger og åbent hus.
Mikkel var også god til at forhandle en aftale på vores vegne, der betød, at vi kunne blive boende i vores hus som lejere, indtil vi har fået bygget vores nye hus. Det var den perfekte løsning for os. Vi var så glade for, at Mikkel fik ordnet det på den måde. Han fandt det perfekte match for os og løste samtidig det dilemma, vi stod i. Vi turde næsten ikke tro på, at det var rigtigt.
Det hele har bare spillet. Når vi snakker med andre, så vil vi gerne anbefale Mikkel Heegaard. Det har bare været en god oplevelse.
- Julie & Samuel Hede Sanyang

Tøpkildevej 80, 4690 Haslev

Solgt på 16 dage til over udbudsprisen!
Da vi fik mulighed for at flytte til udlandet i forbindelse med jobskifte, besluttede vi os for at sælge huset fremfor at udleje det. Vi havde før haft vores hus til salg uden resultat hos en anden mægler, så vi var meget opmærksomme på, hvad vi ønskede af en ejendomsmægler denne gang. Vi vidste, at vi ville have en mægler, der kunne dokumentere deres erfaring. Vi ville have en mægler, der ikke kun kom med salgssnak men, som også kunne demonstrere handling. Vi vidste også, at vi ikke ville stå i en situation, hvor prisen efter et par måneder skulle nedsættes.
Vi valgte Heegaard Bolig, fordi vi kunne se, at de før havde solgt ejendomme i vores område, og at de ejendomme var blevet solgt hurtigt. Vi gjorde det klart fra start af, at vi gerne ville have solgt vores hus hurtigt til den rigtige pris uden at skulle gøre for meget. Det var Anette Heegaard, der vurderede vores hus. Hun virkede meget ærlig og kom med en fair assessment.
Efterfølgende havde vi primært kontakt til Mikkel Heegaard. Det er helt tydeligt, at Mikkel er en proaktiv ejendomsmægler, for vi havde allerede den 1. uge rigtig mange fremvisninger, hvor mange af dem kom direkte fra deres køberkartotek. Han har været virkelig dygtig til at screene, booke og følge op på de interesserede til fremvisninger, hvilket resulterede i, at vi endte med 4 købstilbud efter kun 15 dage til over vores udbudspris.
Der har været rigtig mange dokumenter, der skulle findes undervejs, men Mikkel har været super god til at styre os igennem processen. Han har givet os god vejledning og rådgivning og har svaret på alle spørgsmål, vi havde. Han er super responsiv og kommunikativ.
At vi har solgt gennem Heegaard Bolig, har været en god løsning for os, og vi har fået opfyldt de ønsker, vi havde. Vi har været fuldt ud tilfredse med vores salg og føler, at Heegaard Bolig har været alle pengene værd.
- Mattias Hansen & Charlotte Møller

Førslev Skolevej 2, 4690 Haslev

Solgt på 6 dage og til prisen!
Jeg havde forelsket mig i et hus, som Heegaard Bolig havde til salg, så derfor besluttede jeg mig for at sælge.
Jeg havde mødt Mikkel Heegaard i forbindelse med en fremvisning på det hus, jeg købte. Han var så behagelig et menneske. Stille og rolig og rar, men samtidig havde han meget stor viden om lokalområdet. Han var veltalende og meget lyttende og virkelig god til at forklare ting. Jeg følte mig med det samme tryg ved ham. Jeg var glad for, at han var ærlig, da han fortalte, at han ikke havde solgt et hus så lille som mit men, at han samtidig mente, at det nok skulle blive solgt. Jeg mødtes med andre mæglere, men det blev Heegaard Bolig, som skulle sælge mit hus.
Jeg havde da hørt om Heegaard Bolig fra min omgangskreds. Der var mange, der sagde, at de gjorde tingene lidt anderledes på en positiv måde. For mig har det betydet meget, at Heegaard Bolig har været så hjælpsomme: At de kom med tilbagemeldinger på fremvisningerne med det samme og, at de holdt kontakten til de interesserede. De solgte også mit hus på bare 6 dage!
At skulle sælge sit hjem kan være meget sårbart, men Mikkels rolige væsen gjorde hele processen tryg og behagelig. Jeg er ikke selv teknisk anlagt, så jeg fik hjælp af Mikkel og af min svigersøn undervejs i forløbet. Det har jeg virkelig sat meget stor pris på.
Hele vejen igennem følte jeg, at Mikkel var på min side, så jeg kan kun varmt anbefale Heegaard Bolig til andre.
- Kirsten F. Refsgaard

Terslevvej 62, 4100 Ringsted

Solgt på under 4 mdr.!
Vi havde besluttet os for at sælge, fordi vores børn nåede skolealderen, så derfor ville vi gerne tættere på skole. Vi vidste, at vi ville have en lokal mægler, der kunne sælge vores ejendom og livet i lokalområdet. Vi havde lagt mærke til det fede og unikke skilt, som Heegaard Bolig har. Græsset skal gro ret meget, før skiltet ikke længere kan ses. Desuden så havde vi set, at Heegaard Bolig før havde solgt landejendomme som vores.
Vi talte med 4 forskellige mæglere, men det blev Heegaard Bolig, der blev vores endelige valg. Det var Anette Heegaard, der vurderede vores landejendom. Hun var behagelig og kompetent, og det var tydeligt, at hun vidste meget om landejendomme. Hun spurgte ind til ting, som er specielle for landejendomme, hvilket ingen af de andre mæglere gjorde – f.eks. forpagtningsaftaler.
Vi kiggede på, hvad vi fik for mæglersalæret, og vi synes, at vi fik meget i forhold til prisen. Der har været gennemsigtighed hele vejen igennem. Vi oplevede, at vi blev behandlet som en vigtig kunde, der blev prioriteret, hvis og når der var brug for det. Vi fik altid svar på vores spørgsmål og tilbagemeldinger på fremvisningerne. Det har været meget vigtigt for os, fordi det gav os tillid og tryghed til, at de nok skulle få solgt vores landejendom. Når vi kigger på liggetid og salgspris, er det tydeligt, at Heegaard Bolig værdisatte vores ejendom helt korrekt.
Vi har været tilfredse med de fremvisninger, der har været, og vi synes, at alle aftaler er blevet truffet i fællesskab og med gode varslingsmuligheder.
Det har også været vigtigt for os, at alt foregik korrekt. Vi ville ikke risikere at blive hjemsøgt flere år senere, fordi mægleren gik mere op i at sælge vores ejendom end at sikre os i forbindelse med salget. Det har Heegaard Bolig levet fuldt op til. De har været meget opmærksomme på alle detaljer af handlen - f.eks. at BBR blev korrekt opdateret og sørget for, at alt foregik efter bogen.
Vi kan kun anbefale andre at bruge Heegaard Bolig, og vi har synes, at vi virkelig har fået hele pakken.
- Andreas & Kathrine

Themstrupvej 7, 4690 Haslev

Solgt på 8 dage til prisen!

Jeg fik mulighed for at opfylde min drøm om at bo i et bofællesskab. Derfor skulle min bolig sættes til salg. Boligen købte jeg i øvrigt gennem Heegaard Bolig i sin tid. Som køber kunne jeg stadig huske den gode behandling og rådgivning, jeg fik af Heegaard Bolig, så der var ingen tvivl om, at det skulle være dem, der skulle sælge. Jeg har desuden også kun hørt om toptilfredse erfaringer fra venner og familiemedlemmer.
Heegaard Bolig tager sig tid til at få gjort ting grundigt. De er gode til at vejlede og rådgive. I sin tid lykkedes mit køb, fordi Heegaard Bolig tog sig tiden til at undersøge mine muligheder for et bankskifte, så købet kunne blive en realitet. Jeg købte faktisk, mens jeg selv var i udlandet. Men med en fuldmagt, så var det ingen hindring for Heegaard Bolig.
Jeg har oplevet, at der bliver sat god tid af til gennemgang af alle aftaler og dokumenter. Heegaard Bolig udviser rettidig omhu, og Mikkel Heegaard er dygtig til at vejlede og til at beskrive hele processen fra start til slut. Jeg har været specielt glad for, at Mikkel har holdt godt fast i tømmerne, når jeg selv blev en anelse utålmodig. Det har bare spillet godt.
Det har også føltes rigtigt trygt at bruge en lokal mægler. Jeg var derfor også glad for, at der i salgsopstillingen af min bolig blev vist billeder af de skønne omgivelser. Det er anderledes end, hvad man ellers er på nettet. Jeg synes, at det er vigtigt at fortælle om oplevelsen af at bo, der hvor jeg boede. Jeg var også glad for resten af billederne. Heegaard Bolig har den bedste fotograf. Alle billederne var retvisende og viste min bolig fra sin bedste side. Jeg er ikke i tvivl om at en lokal mægler som Heegaard Bolig er meget værdifulde, når der skal sælges eller købes.
Jeg kan klart anbefale Heegaard Bolig både ved køb og salg. Deres prisfastsættelse sidder lige i skabet. Jeg fik solgt på 1 uge, og derfor nåede jeg ikke at få mange fremvisninger. Når der var fremvisninger, stod Heegaard Bolig allerede fra start af klar til at aflevere en mappe med de relevante oplysninger til de interesserede – det synes jeg er meget professionelt. Derudover fik jeg altid en tilbagemelding på, hvordan fremvisningerne var gået og, hvad de interesserede havde at sige om min bolig.
En anden ting, jeg gerne vil nævne, er muligheden for at hyre Heegaard Bolig som rådgivere i forbindelse med køb af ejendom solgt af andre mæglere. Det gjorde i hvert fald mig tryg at vide, at Heegaard Bolig kunne sælge min bolig samtidig med, at de kunne rådgive mig i forbindelse med købet af ny ejendom.
Jeg kan kun sige mange tak til Heegaard Bolig for at opfylde min drøm!
- Lone Frøsig

Bredgade 18, 4690 Haslev

Solgt på 3 mdr. til prisen!
Vores hussalg var helt atypisk. Vi havde oprindeligt slet ikke tænkt på at skulle sælge. Men da vi blev kontaktet med henblik på salg af en privatperson, mødte vi i den forbindelse Mikkel Heegaard. Salget blev ikke til noget, men vi besluttede os for, at nu kunne vi lige så godt sælge, for vi ville gerne flytte i noget mindre, der var tættere på vores børn.
Vi var blevet anbefalet Heegaard Bolig af vores omgangskreds, og efter vores første møde med Mikkel Heegaard, var vi slet ikke i tvivl om, at det skulle være dem, der skulle sælge vores hus. Vi valgte Heegaard Bolig fordi, vi havde en forventning om, at vi ville få at vide, hvad vi skulle gøre for at få solgt hurtigt og til så høj en pris som muligt. Vi havde hørt, at Heegaard Bolig stillede krav til deres sælgere, og det var netop en af de største grunde til, at vi slet ikke overvejede at kontakte andre mæglere.
Vi fik også hele pakken med Heegaard Bolig. Der kom ingen ekstra omkostninger eller ønske fra deres side om at nedsætte prisen. Ingen begrænsninger i forhold til billeder eller almindelig annoncering. Kort og godt – ingen skjulte overraskelser!
Det stod klart allerede fra første dag, at de ville arbejde hårdt for, at vi kunne få, hvad vi ønskede os. Og det var også helt klart, at Heegaard Bolig ikke bare prissatte højt for efterfølgende at bede om den ene nedsættelse efter den anden. Deres arbejde er ikke drevet af jagten på provision. Vi er helt sikre på, at vi hverken havde solgt så hurtigt eller til den pris, hvis vi havde valgt et gør-det-selv-salg!
Da vi fik Anette Heegaards rådgivning i forbindelse med at gøre huset salgsklar, kunne vi ikke helt se det endelig resultat for os, men da det blev gjort, stod forskellen meget klar. Selv venner og bekendte kom med positive kommentarer over forandringen. Vi blev så glade, efterhånden som vi gik gennem listen, og vi er sikre på, at vi havde nedsat målgruppen af købere, hvis vi ikke havde efterlevet Anettes rådgivning.
Vi har været meget tilfredse med hele vores forløb. Der har været god kommunikation, og Heegaard Bolig gør meget ud af at fortælle, hvordan fremvisningerne er gået. Og så er de gode til at følge op på og tage kontakt til de personer, der har vist stor interesse for vores hus.
Vores forventninger blev til fulde indfriet. Vi giver Heegaard Bolig de største anbefalinger.
- Ulla & Dan Taxbøl

Nordborgvej 21, 4690 Haslev

Solgt!
Vi havde besluttet os for, at vi ville bygge vores eget hjem, så det blev helt perfekt til os, og vi ville gerne ned i en 1 plans villa. Derfor skulle vi jo vælge en ejendomsmægler.
For os var der ingen tvivl om, at det skulle være Mikkel Heegaard, der skulle være vores mægler. Vi talte faktisk ikke med andre. Han solgte huset til os i sin tid, og der havde han imponeret os meget med sin store viden om lokalområdet. Vi synes, det var et scoop at kende en som Mikkel. Han fremstår rolig og har styr på alle formalia. Han er ikke en bankmandstype. Han kan svare på alt fra skoler og institutioner til, hvad der er værd at kende i nærheden. Det gjorde os trygge fra start af, at vi vidste, hvad vi kunne forvente. Og Mikkel levede fuldt op til forventningerne.
Vi har været rigtigt glade for vores forløb. Vi har følt, at der var hånd i hanke med alt, at der blev videregivet feedback fra fremvisningerne med det samme og, at Mikkel fulgte op på de interesserede.
Vi har også været glade for, at Heegaard Bolig har taget hensyn til os i forhold til fremvisningerne, så vi har forventningsafstemt, hvornår det fungerede for os.
Vi har følt, at vi har haft stor indflydelse på salget af vores hjem, både med hensyn til billeder og til tekst. Hvis der har været det mindste, vi gerne ville ændre, så blev det gjort. Desuden har vi modtaget helt konkrete tip fra både Mikkel og Anette til, hvad vi skulle gøre for at få solgt, og hvorfor det var vigtigt, at det blev gjort. Vi fik en følelse af, at vi var en del af salget, og det synes vi var positivt. Det har fungeret megagodt for os, og vores hus stod knivskarpt til sidst.
Deres markedsføring må også siges at fungere. Vi synes det var flot, at Heegaard Bolig var i stand til at få så mange fremvisninger, og at så stor en del af dem kom fra Københavnsområdet.
Vi kan kun anbefale andre at bruge Heegaard Bolig som mægler.
- Heine Schmidt & Lonnie Pedersen

Maglemosevej 24, 4690 Haslev

Solgt på 13 dage til over udbudsprisen!
Vi havde en drøm om at bo på en landejendom ikke for langt væk fra byen. Den drøm opfyldte vi, da vi fandt den perfekte ejendom for os via Heegaard Bolig, og da vi ikke kan bo 2 steder på samme tid, skulle vi sælge vores hus.
Vi indhentede 3 tilbud fra forskellige mæglere. Vi valgte Heegaard Bolig, selvom det ikke var det billigste tilbud, vi fik på mæglersalæret, til gengæld var der heller ikke nogen prisoverraskelser eller nedsættelse af salgsprisen. Vi havde stiftet bekendtskab med Mikkel Heegaard gennem købet af vores nye landejendom, og han havde efterladt os med et godt indtryk. Vi synes, han virkede som en seriøs, professionel og serviceorienteret mægler. Det er tydeligt, at han er perfektionistisk og handler hurtigt og præcist.
I forbindelse med gennemgangen af huset, stillede Mikkel krav til, hvad vi skulle gøre for at præsentere vores hus bedst muligt. Vi vidste godt mange af de ting, som han fortalte os, men han gav os det rette skub til at tage skridtet og komme i gang. Da vi kunne se forskellen med det samme, fik vi mere blod på tanden til at få det gjort bedst muligt. Det virkede også. Vi er faktisk rystede over, at vi fik solgt så hurtigt. Vi fik 5 bud og solgte til over udbudsprisen.
Vi har fået en god og sublim behandling hele vejen igennem. Mikkel har virkelig givet os god vejledning og rådgivning – især i forbindelse med alle de dokumenter, vi skulle forholde os til.
Derudover har vi oplevet, at vi fik mange fremvisninger, hvor vi blev varslet i god tid. Men det vi har sat mest pris på er, at Heegaard Bolig tager telefonen, når vi ringer, og at de altid svarer på enhver forespørgsel. For os er det virkelig vigtigt med service, og Heegaard Bolig har levet fuldt op til vores servicestandard.
- Henrik & Anja Slangerup Pedersen

Gyvelvej 7, 4690 Haslev

Solgt på under 6 dage og til over udbudsprisen!
Jeg valgte at bruge Heegaard Bolig, da det var dem, der solgte mig huset i sin tid. Det virkede logisk og fornuftigt at vælge en mægler, der allerede kendte alt til ejendommen.
For mig har forløbet været godt hele vejen igennem. Anette og Mikkel er begge positive og professionelle mennesker. Specielt Mikkel har hjulpet mig igennem tilvejebringelse og udfyldelse af alle de dokumenter, der skal bruges i forbindelse med et salg. Det har jeg virkelig sat pris på, for det er ikke en af mine spidskompetencer. De er også gode til at videregive information og svare på eventuelle spørgsmål.
Ved gennemgangen af huset, fik jeg at vide, hvilke ting, der skulle tages hånd om, hvilket gjorde det let at gå til. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at mit hussalg var i gode hænder hos dem. Heegaard Bolig er grundige og kvalitetsbeviste i alle aspekter af en hushandel. Det ses både i deres annoncering og i deres skilte. Galjen gør, at skiltet bedre ses, fordi det er oppe i højden. Desuden så er det svært at løbe med deres skilt, jeg har før oplevet, at skilte er væltet eller forsvundet på mærkværdig vis.
Jeg har haft en del erfaring med ejendomsmæglerbranchen som helhed, da jeg har solgt huse før dette. Heegaard Bolig har altid været de bedste i min optik. De solgte også mit hus hurtigt og til over den fastsatte udbudspris, så jeg er bestemt ovenud tilfreds. Jeg kan kun anbefale andre at vælge Heegaard Bolig, hvis de går i salgstanker.
-               Hans Jørgen Hoffmann

Kildebovej 11, 4690 Haslev

Solgt!
Vi ville gerne flytte i noget større længere ud på landet. Vi havde forsøgt at sælge vores hus før hos en anden mægler uden held, så vi besluttede os for at vente lidt. Vi havde talt med Anette Heegaard i den forbindelse, og da hun havde efterladt os med et positivt indtryk, kontaktede vi Heegaard Bolig, da tiden var inde til at forsøge at sælge igen.
Vi talte med en anden mægler og med Anette Heegaard. Valget faldt på Heegaard Bolig fordi, Anette virkede troværdig og var sikker på, at hun nok skulle få solgt vores hus til den pris, vi gerne ville have. Hun kunne sagtens se mulighederne i vores hjem.
Vi har været så tilfredse og glade for de råd og den vejledning, som Anette har givet os i forbindelse med at gøre vores hus mere salgsklar. Anette har kun givet os megagode ideer til at få vores hjem til at ligne et Bo Bedre hjem, som vi næsten ikke ville flytte fra igen. Det har været en kæmpehjælp for os, at hun har fulgt op på, hvor langt vi var kommet med forbedringerne og derefter har foreslået os, hvad vi skulle gøre bagefter. Anette har også hjulpet os med at træffe beslutninger om f.eks. lys eller mørk gulvbelægning, da vi fjernede et meget gammelt tæppe. For os, der intet ved noget om indretning, har det været guld værd bare at kunne spørge Anette.
Første gang, da vi forsøgte at sælge, kom der ikke en eneste ud på en fremvisning. Men Heegaard Bolig har præsteret at få indhentet ikke mindre end 3 købstilbud. Selvom nogle af tilbuddene ikke blev til noget, så arbejdede Heegaard Bolig videre. De tabte ikke begejstringen for at sælge vores hus, og det lykkedes også til den pris, vi havde aftalt. Heegaard Boligs salgsklarkoncept har været det hele værd. Vi er slet ikke i tvivl om, at det er grunden til, at vi fik så mange købstilbud og fik solgt til prisen.
Undervejs i processen har vi holdt møder med Heegaard Bolig i deres forretningslokaler. Heegaard Bolig ligner absolut ikke en typisk mæglerbutik. Deres lokaler er indrettet eksklusivt med rolige omgivelser. Det har været helt rart at holde møder hos dem.
Vi var også rigtig glade for deres anderledes salgsskilt. Det er pænt og diskret uden skrigende farver, og alligevel lagde rigtig mange mennesker mærke til det.
Vi har allerede anbefalet Heegaard Bolig til andre, og vi gør det gerne igen!
- Søren & Dorthe Staun

Ringstedvej 121, 4690 Haslev

Solgt på 14 dage til over udbudsprisen!
Vi ville gerne flytte til noget større lidt tættere på byen, så vi aftalte at mødes med forskellige mæglere. Vi valgte Heegaard Bolig, fordi vi kun havde hørt godt om dem, og fordi de virkede åbne og imødekommende. Heegaard Bolig så vores hus flere gange, og det var tydeligt fra starten, at de havde styr på alt inkl., hvor meget vi kunne sælge vores hus for. Vi var selv i tvivl, om vi skulle sælge her under Coronakrisen, men Mikkel Heegaard havde helt ret, da han fortalte os, at det kunne vi sagtens.
Vi var specielt glade for den gennemgang Anette Heegaard gav os, da hun fortalte os, hvad vi skulle gøre for at præsentere vores hus bedst muligt og få solgt hurtigst muligt til den pris, vi gerne ville have. Det var helt tydeligt, at det var noget, som hun havde gjort før. Hun havde styr på alt lige fra fokus på nipsting til oprydning. Der var ting, hun kunne se, som vi aldrig havde tænkt over, men da vi havde fulgt hendes råd, kunne vi sagtens se den store forskel, det gjorde med relativt lidt arbejde. Vi tager bestemt nogle af Anettes råd med til vores næste hus.
Vi fik solgt på under 2 uger, til over den pris, der var sat. Udover gennemgangen af vores hus, så har vi fra start oplevet, at vi havde med mennesker at gøre. Heegaard Bolig var behjælpelig med alt fra vejledning til at pakke hjemmebagte boller væk, når vi som børnefamilie var lidt for sene til at komme ud af huset. Vi har følt, at vi havde Heegaard Bolig i ryggen hele vejen igennem vores forløb.
Har vi haft spørgsmål, er vi kun blevet mødt med fuld forståelse. Heegaard Bolig er detaljeorienterede, engagerede og deres arbejde er af høj kvalitet. Selv deres fotograf udviste stor professionalisme, da han kom ud for at tage billeder af vores hus. Han skal virkelig også have en kæmpe cardeau. I forbindelse med billederne er vi også nødt til at nævne Heegaard Boligs skilt. Det adskiller sig, og der er stil over det. Det er ikke bare det almindelige skilt bøjet i jern, som vi normalt ser hos andre mæglere.
Når vi ser tilbage på forløbet, så har det betydet meget for os, at vi har følt os trygge. Det var tydeligt, at Heegaard Bolig kun ønskede det bedste for os, og at vi ikke bare var endnu en kunde, der ville sælge. Det var også rart, at vi fik en opringning, hver gang der havde været en fremvisning, så vi med det samme vidste, om der var potentiale for et salg.
Vi kan kun anbefale Heegaard Bolig. Hvis du følger deres råd, så skal du nok få solgt!
- Kamille & Simon Daugbjerg Dehn Trempenau

Themstrupvej 68, 4690 Haslev

Solgt på under 6 uger og til over udbudsprisen!
Hvorfor skifte, når noget fungerer? Heegaard bolig har solgt en ejendom for mig før, så jeg var slet ikke i tvivl, da jeg skulle sælge igen.
Jeg valgte Heegaard Bolig første gang, fordi de kom velforberedte. De vidste alt, hvad der var værd at vide om min ejendom. De var behagelige og svarede på alle mine spørgsmål på en ærlig og oprigtig måde, der fik mig til at føle mig tryg med det samme. Jeg har aldrig følt mig dum over et spørgsmål, jeg har stillet dem, hvilket jeg har sat stor pris på.
Jeg havde også lagt mærke til deres skilte. Jeg synes, skiltene er pæne og eksklusive, og jeg lagde mærke til, at deres skilte ikke stod der så længe ad gangen, fordi husene blev solgt hurtigere end ved andre mæglere.
Første gang skulle jeg sælge et hus, hvor jeg havde boet i 20 år. Selv som professionel håndværker var jeg blevet blind på de ting, der trængte til en kærlig hånd, og alle de ting, der ikke var blevet ryddet af vejen eller smidt ud. Jeg satte derfor voldsomt pris på den gennemgang og dialog jeg havde med Heegaard Bolig om at gøre salgsklar. Det gjorde det meget mere overskueligt at gå i gang med.
Selvom jeg havde solgt gennem dem før, så var der stadig den samme grad af professionalisme under hele forløbet. Alt blev gennemgået og skåret ud i pap på en ligefrem og behagelig måde. Jeg fik besked i god tid, når der skulle være fremvisninger eller åbent hus, og jeg har været glad for at få feedback med det samme.
Heegaard Bolig ser ikke kun de ting, der kan forbedres, de er også gode til at give komplimenter, når de synes, at noget er gjort rigtigt godt. Det synes jeg var rart at få at vide. Både Anette og Mikkel er oprigtige og behagelige mennesker. Det er tydeligt, at de går op i at hjælpe sælger videre på en god måde. De er interesserede og nærværende, og de er passioneret omkring at sælge. Jeg følte aldrig, at mit hus var endnu et nummer i køen hos dem.
Jeg har følt mig tryg hele vejen og vil vælge Heegaard Bolig, hver gang jeg skal sælge.
- Maria Vesterholm

Gildringeparken 36, 4690 Haslev

Solgt før den kom på nettet!
Efter 25 år, var vores hus blevet for stort til kun os, og derfor besluttede vi os for at sælge. Vi mente, at huset skulle videre til en ny stor familie, som kunne nyde godt af det mange år i fremtiden, præcis som vi har gjort.
Vi havde allerede truffet en beslutning om, at vores ejendomsmægler skulle være lokal i Haslev og have et godt kendskab til området. Det var også vigtigt med kemi og at følge vores mavefornemmelse. For os stod valget mellem 2 ejendomsmæglere. Vi valgte Heegaard Bolig fordi de udviste myndighed, stor viden og havde mange velovervejede og gode ideer til, hvad der ville sælge.
Vi havde allerede selv gjort meget af forarbejdet med at få udbedret fejl og mangler, som vi vidste ville dukke op på en tilstandsrapport. Vi havde dog ikke fantasi til at få vores hjem til at ligne Bo Bedre, så vi satte virkelig pris på den vejledning, vi fik af Anette Heegaard i forbindelse med deres salgsklarkoncept.
Heegaard Bolig har gennem hele vores forløb optrådt med omhu og samvittighed. Alle vores henvendelser er altid blevet besvaret med stor faglighed og gode argumenter, som gjorde, at vi ikke sad tilbage med nogen former for tvivl. Skulle der findes en løsning, ja så fandt de en løsning.
Vi har især værdsat at få en realistisk salgspris, den store gennemsigtighed og den ærlighed, som har været den røde tråd fra start til slut.
Vi troede selv, at vi ville få solgt efter et par måneder, men Heegaard Bolig havde fundet en køber, allerede inden vores hus kom på nettet!
Alt er gået snorlige og stærkt! Vi kan kun anbefale Heegaard Bolig til andre, der går i salgstanker.
- Jette og Knud Schwartz

Gildringeparken 50, 4690 Haslev

Solgt på under 2 måneder!
Jeg har før solgt gennem Heegaard Bolig, så da jeg stod for at skulle sælge igen, var der ingen tvivl om, at det skulle være dem igen. De er skarpe til at prissætte korrekt samtidig med, at de altid får alle ejendomme til at præsentere sig fra den bedste side.
Heegaard Bolig er topprofessionelle og virkelig gode til at informere, hvilket har fået mig til at føle mig helt tryg gennem hele processen ved begge salg. De har været gode til at forklare alle aftaler og de dertilhørende love, så jeg ikke stod tilbage med spørgsmål. De har også været enormt hurtige til at komme med feedback, hver gang de har haft en fremvisning.
Jeg har hver gang sat pris på den vejledning, jeg har fået i forbindelse med at gøre klar til at sælge. Specielt her anden gang, var det vigtigt for mig at blive rådgivet i forbindelse med, om det kunne betale sig at lave nogle lidt mere omfattende renoveringer. Jeg fik en realistisk og troværdig rådgivning, som jeg værdsatte. Jeg er ikke i tvivl om, at det også er årsagen til de mange fremvisninger og det hurtige salg.
Heegaard Bolig har også været dygtige til at samle fremvisningerne i klynger, så jeg ikke skulle gøre hovedrent hver dag. Det har været guld værd i mine øjne.
Min oplevelse er, at Heegaard Bolig virkelig tager hånd om deres kunder. Der var en olietank nedgravet på første ejendom, og jeg kan kun sige, at de har gjort alt for at rådgive, hjælpe og beskytte mig som sælger, uden at slække på hverken troværdighed eller ærlighed. Heegaard Bolig har været der 100% for mig, og skulle jeg sælge igen, så bliver det med Heegaard Bolig som ejendomsmæglere!
Heegaard Bolig får mine varmeste anbefalinger.
- Vivian Rasmussen

Kærvej 8, 4683 Rønnede

Efter 10 år i Kongsted, talte vi om at sælge huset, når alle børn var flyttet hjemmefra. Vi valgte dog at sælge lidt tidligere end planlagt.
Vi startede med at kontakte den ejendomsmægler, der samarbejdede med vores bank, men vi besluttede os for at indhente en vurdering mere.
Da vi havde hørt om Heegaard Bolig, undersøgte vi dem lidt nærmere. Vi vidste godt, at det kunne blive svært at sælge vores landlige hjem, så da vi opdagede, at Heegaard Bolig solgte bla. landejendomme, sagde vores mavefornemmelse, at det skulle være dem, vi kontaktede.
Det var Mikkel Heegaard, der stod for vurderingen af vores hus. Allerede fra starten virkede han seriøs og gav sig god tid til at lære vores ejendom at kende. Han var meget positiv og interesseret og spurgte ind til alt fra detaljer til historikken. Vi følte, at han sagtens kunne se den herlighedsværdi, som vi havde forelsket os i, da vi købte huset, og det var vigtigt for os. Vi ville ikke have en ejendomsmægler, der kun var interesseret i at sælge mursten.
Anette Heegaard hjalp os med at gøre salgsklar. Hun er meget dedikeret og skarp og så ting, som vi ikke lige selv havde tænkt over. Vi fulgte hendes anbefalinger, og det var hverken dyrt eller tidskrævende. Vi valgte faktisk at gøre mere end aftalt. Vi kunne godt se den forskel, det gjorde. Det havde vi bare ikke lige selv tænkt over.
Gennem hele forløbet har både Mikkel og Anette optrådt nærværende og imødekommende, og vi har sat pris på den feedback, vi fik med det samme efter fremvisning og de afholdte åbne huse. Vi har været rigtig glade for det flotte salgsmateriale. Det var rigtig gode billeder og beskrivelser, som gjorde det let at dele på de sociale medier.
Vi kan kun anbefale andre at benytte sig af Heegaard Bolig. De er en lokal ejendomsmægler, som har været virkelige dygtige til at markedsføre vores ejendom.
- Christina og Kurt Hansen

Bonderødvej 30, 4640 Faxe

Solgt på under 9 uger til over udbudspris!
Vi valgte Heegaard Bolig af flere forskellige årsager. Primært, at de efterlyste ejendomme til salg, som lignede vores. Derudover var slagsklar konceptet, prisfastsættelsen, konstruktiv gennemgang af ejendommen samt den uafhængige ejendomsmægler med til at tage beslutningen om valg af mægler.
Anette Heegaard fortalte os, at hendes kunder til vores type ejendom oftest kom fra Københavnsområdet.
Gennem forløbet har vi oplevet en tæt og personlig kontakt med både Anette og Mikkel Heegaard, som begge har været hurtige til at svare os og handle på de henvendelser, som vi har haft. De er særdeles kompetente og hele forløbet har været en rigtig god oplevelse.
Vi var godt tilfredse med det salgsmateriale, som Heegaard Bolig brugte til at markedsføre vores ejendom. Billederne var supergode og beskrivelsen fyldestgørende. Vi synes, det var et ekstra plus, at der blev linket til seværdighederne i nærheden, så vores hus ikke kun blev solgt som mursten, men som et levende hjem med adgang til de fantastiske naturoplevelser i nærområdet.
Vi havde forestillet os, at der nok ville gå 6 – 8 måneder med at få solgt vores ejendom. Der gik så kun 2 måneder, så sad vi pludselig med et bud, der var højere end udbudsprisen!
Vi har været ovenud tilfredse med Heegaard Bolig, og vil varmt anbefale dem til andre.
- Heidi og Mogens Nielsen

Troelstrup Bygade 7B, 4690 Haslev

Solgt på 17 dage til over udbudspris!
Da vi besluttede os for, at vi skulle starte et nyt kapitel i vores liv, skulle vi også finde en ejendomsmægler, der kunne sælge vores hjem.
Vi valgte at tage et møde med bla. Heegaard Bolig, fordi vi kun havde hørt positive tilkendegivelser om dem, og så havde vi fulgt med, da Heegaard Bolig i sin tid startede deres forretning op i Haslev.
Vi mødtes med Mikkel Heegaard til en god dialog, som gjorde, at vi valgte Heegaard Bolig til at sælge for os. Efterfølgende kom Anette Heegaard også ind over vores salg. Vi kan kun sige, at der er pondus bag hendes ord. Hun havde nogle virkelig gode fif til os med hus, have og drivhus. I takt med, at vi efterlevede hendes råd, stod det klart for os, hvor stor en forskel de mindre ting gjorde, set fra købernes øjne.
Vi har været specielt glade for, at Heegaard Bolig har respekteret os og været meget påpasselige overfor os, som er i risikogruppen i den her Coronatid. De har gjort alt i deres magt for at mindske risikoen for os. De har også forstået vores behov for at gøre ting i vores eget tempo bla. I forhold til fremvisninger, hvor vi havde brug for et par dages varsel.
Gennem hele forløbet har der været en god dialog. Både Mikkel og Anette har en uformel men professionel tilgang til alt i forbindelse med et salg. Hvis vi havde et spørgsmål, fik vi svar i løbet af no time. Vi har sat pris på, at Heegaard Bolig ikke har givet os falske forhåbninger, men kun har fokuseret på reelle fakta, samtidig med, at de har været fremme i skoene for at få vist vores hus til de købere, de har vurderet, var mest interessante.
Deres tilgang til salg bærer præg af åbenhed og ærlighed, hvilket har været en total positiv oplevelse for os. Der har ikke været noget at komme efter. Vi kunne tydeligt mærke, at det at sælge hus ikke bare er et job for dem. De brænder for det, de laver. Vi kan kun anbefale andre at benytte sig af Heegaard Bolig.
- Charlotte og Kenneth Gerlach

Hasselvej 29, 4690 Haslev

Solgt første dag på nettet!
Efter 20 gode år i Haslev og børn flyttet hjemmefra, besluttede vi os for at sælge. Vi undersøgte derfor markedet for at finde den rette ejendomsmægler for os.
Vi afholdt møder med 4 forskellige ejendomsmæglere. Vi valgte Heegaard Bolig, fordi de fremstod meget professionelle, direkte, velforberedte og grundige til vores indledende møde. Derudover mente vi også, at deres annoncering og markedsføring passede bedst til vores ejendom. Vi følte os helt trygge ved at lægge vores hussalg i deres hænder.
For os var det vigtigt, at vores hus ikke forsvandt i mængden af andre ejendomme. Det gjorde det bestemt ikke hos Heegaard Bolig. Vi følte, at de fokuserede på at få markedsført og solgt huset bedst muligt på vores vegne.
Hele salgsklarprocessen var enkel og ligetil. Vi satte stor pris på at få klare og direkte instrukser omkring klargøring af boligen til salg, og dermed få solgt vores hus til den rigtige pris hurtigst muligt.
Det var ikke tidskrævende eller dyrt at efterleve instrukserne fra Anette. Faktisk blev vi ret overraskede over hvor lidt, der skulle til, for at præsentere boligen optimalt. Vi burde have boet sådan hele tiden!
Vi havde så ikke forventet at få solgt første dag, vores hus kom på nettet!
Vi har gennem hele processen været glade for den tid, som Anette og Mikkel har sat af til os, både i forbindelse med salgsklar, men også når der har været andre ting, som skulle gennemgås.
Vi fortryder ikke, at vi valgte Heegaard Bolig. Vi ville vælge dem igen, hvis vi kunne gøre det om, og vi kan kun anbefale Heegaard Bolig til andre, der gerne vil sælge.
- René Munk Jørgensen

Skuderløsevej 28, 4690 Haslev

Solgt på 11 dage til over udbudspris!
Da vi havde besluttet os for at sælge, valgte vi at mødes med 2 forskellige ejendomsmæglere. Vi lyttede meget til, hvad venner, naboer og kollegaer havde fortalt om deres erfaringer med ejendomsmæglerne i Haslev.
For os var det vigtigt at vælge en ejendomsmægler, der kunne prissætte vores hus rigtigt. Det skulle ikke sættes for højt eller for lavt, og vi ville helst ikke vente for lang tid med at få solgt. Vores omgangskreds anbefalede Heegaard Bolig, fordi de er specielt dygtige til netop dette.
Vi havde møde med Mikkel Heegaard, og det var hurtigt tydeligt, at han var grundigt forberedt og udviste stor faglighed. Vi satte især stor pris på, at Mikkel ikke kom med hurtige og overfladiske svar og, at han tog sig tid til at forklare os alt fra start til slut. Stor ros herfra!
Vi vidste godt, at det muligvis ville blive lidt svært at sælge vores hus helt ude i Bråby, så vi var parate til at gøre, hvad der skulle til for at få solgt hurtigt. Vi talte faktisk om at lave en tilbygning. Her var Mikkel fantastisk til at rådgive os om, hvad der bedst kunne betale sig for os at bruge vores kræfter og penge på. Selve klargøringen af huset endte med primært at handle om at få malet vægge og slebet gulve, selvom vi valgte at gøre lidt ekstra udover anbefalingerne.
Vores oplevelse med Heegaard Bolig har været tip top. Vi kan kun anbefale Mikkel Heegaard. Han er utrolig skarp, dygtig og fokuseret. Vi havde forventet at sælge efter ca. ½ år. Vi havde håbet på 3 mdr. Vi endte med at have solgt på 11 dage til over udbudspris!
- Paw Petersson

H. C. Ørstedsvej 11, 4690 Haslev

Solgt på bare 8 uger!
Da jeg besluttede mig for at sælge, kiggede jeg rundt i nabolaget for at se, hvem der havde til salg og hos hvilken ejendomsmægler. For mig var det vigtigt ikke at vælge en ejendomsmægler, som allerede havde en tilsvarende bolig på salgslisten. Jeg ville have en ejendomsmægler, hvor der ikke skulle være konkurrence mellem at sælge min ejendom eller naboens.
Mens jeg kiggede på huse, der var til salg, kunne jeg se, at husene, som Heegaard Bolig stod for, præsenterede sig væsentligt pænere end hos de andre ejendomsmæglere. Det gjorde sig også gældende for de billeder, der blev taget af husene. Min bedre halvdel var vild med, at Heegaard Bolig bruger stemningsbilleder for ejendommene som del af deres markedsføring.
Jeg var sikker på, at det skulle være Heegaard Bolig, der skulle sælge for mig. Det betød selvfølgelig også noget, at min bekendtskabskreds har virket glade og tilfredse med deres eget salg gennem Heegaard Bolig.
Jeg var lidt usikker på salgsudsigterne pga. Coronavirussen, men Mikkel Heegaards professionelle og faglige optræden gav mig stor tiltro til hans evner.
Mikkel gennemgik alle aftaler og dokumenter på en måde, så jeg ikke følte, at jeg manglede informationer. Havde jeg spørgsmål, fik jeg svar med det samme, og jeg fik også tilbagemeldinger fra fremvisningerne med det samme.
Jeg valgte at lade Heegaard Bolig stå for at få udarbejdet alle rapporterne. De fagfolk de udsendte optrådte også alle med stor dygtighed og virkede lige så reelle som Heegaard Bolig.
Jeg er tilfreds med, at jeg fik solgt på lidt under 2 måneder. Alt i alt er det både gået, som jeg havde forventet, og som jeg havde regnet med. Det var en god oplevelse at sælge gennem Heegaard Bolig. Jeg kan kun anbefale andre at kontakte Heegaard Bolig, hvis de tænker på at skulle sælge.
- Thomas Petri

Jernbanegade 42A, 4690 Haslev

Jeg kendte ikke Heegaard Bolig, før jeg kontaktede dem med henblik på at få solgt min ejendom.
Da jeg havde fået Heegaard Bolig anbefalet af et vennepar, begyndte jeg at holde øje med de boliger, som de havde til salg. Jeg blev imponeret over deres galjeskilt, der er pænt og skiller sig ud. Det signalerede for mig kvalitet. De boliger, som var til salg hos Heegaard præsenterede sig også altid pænt udefra. Der var ingen skrald eller ukrudt eller andet, der kunne forplumre helhedsindtrykket.
I første omgang afviste Heegaard Bolig at sælge min ejendom, da de mente, at det var for lang tid siden, at de sidste havde solgt en erhvervsejendom. Men det lykkedes mig i den sidste ende at overtale dem og, det er jeg så glad for, at jeg gjorde. De fandt en køber indenfor den første uge, min ejendom var til salg!
Jeg har hele vejen igennem forløbet følt mig velkommen og godt behandlet. For dem er kundeservice ikke kun teoretisk. De er begge udadvendte, positive og glade mennesker med en den-klarer-vi-holdning. Det har været en kæmpe lettelse for mig, at de konstant stod for deadlines og kontakt til alle involverede og holdt et vågent øje med evt. løse ender. Både Anette og Mikkel er gode til at informere og, de holder, hvad de lover, hvilket er en enorm befrielse. De går begge gerne det ekstra skridt for at få alt til at gå op i en højere enhed.
De er uden tvivl sælgers mand og, jeg kan kun give dem mine varmeste anbefalinger.
- Anker Olthaver

Tybjerg Bygade 9, 4160 Herlufmagle

Før jeg traf mit endelige valg af ejendomsmægler, undersøgte jeg, hvilke andre ejendomme, der var til salg i området og gennem hvilken mægler. Jeg lagde mærke til, at der var nogle ejendomme, der stod til salg meget længe.
Jeg fik anbefalet Heegaard Bolig af naboer, der havde brugt dem som ejendomsmægler. Heegaard Bolig havde fundet en køber til mine naboers ejendom hurtigere end de andre ejendomsmæglere, der havde boliger i området. Jeg valgte at mødes med flere mæglere, men jeg følte mig mest tryg ved Heegaard Bolig.
Jeg har været glad for forløbet. Heegaard Bolig har været gode til at kontakte mig hver gang, der har været en fremvisning eller andet, der vedrørte mit hus. De har været hårde men ærlige omkring, hvad jeg som sælger kunne gøre for at få mit hus solgt. Jeg var klar over, at beliggenheden på mit hus her ude på landet, ville betyde, at det ikke ville sælge lige med det samme.
Jeg overvejede faktisk at sætte prisen ned efter den første formidlingsperiode var overstået. Det blev dog ikke nødvendigt, for Heegaard Bolig kunne præsentere ikke mindre end 2 købere, hvilket betød, at jeg fik solgt mit hus til over udbudsprisen.
- Freddy Bach

Allegade 59, 4690 Haslev

Efter 20 år med den samme udsigt fra køkkenvinduet, besluttede vi os for, at vi havde brug for luftforandring.
Vi valgte Heegaard Bolig af 2 årsager. Den første var, at de blev anbefalet af venner. Den anden var, at Mikkel Heegaard i sine argumenter udviste stor indsigt i salg af vores hustype. Han var pålidelig, høflig, havde benene på jorden og var ærlig, hvilket har betydet meget for os som sælgere.
Vi har været glade for samarbejdet med Heegaard Bolig, fordi de har givet os en realistisk vurdering af vores hus, og fordi de hele vejen igennem været til rådighed med støtte, gode fif og vejledninger.
Vi fandt ud af, at vi nok havde været lidt blinde på de fejl og skavanker, som vores 70’er hus havde, men Mikkel fik hurtigt fortalt os, hvad vi skulle male, fjerne og udbedre for at få solgt. Vi har sat stor pris på Salgsklarkonceptet, som Heegaard Bolig tilbyder. Det har hjulpet os meget, selvom det har taget mange timer og hårdt arbejde at følge deres råd.
Både Anette og Mikkel har været gode til at kommunikere med os. De har givet os feedback efter hver fremvisning og åbent hus, så vi kunne tilpasse os den kritik, folk kom med. Men vi har også sat pris på de statusmøder, som Heegaard Bolig løbende har holdt med os. Det har gjort os trygge som sælgere at vide, at Heegaard har vedligeholdt kontakten og, at vi selv kunne ringe til Heegaard, hvis vi havde brug for det.
- Anni Jensen

Themstrupvej 8, 4690 Haslev

Dødsbo solgt på bare 4 dage til uventet høj pris
Mine forældres hus på Themstrupvej stod indflytningsklart og i rigtig god stand. Andre mæglere var ind over, men Heegaard Boligs vurdering af ejendommen lå markant højere end de øvrige.
Jeg fik professionel og personlig behandling, som er en vigtig faktor, når man skal sælge et hus, hvor man har tilbragt en stor del af sit liv.
Huset blev solgt efter blot 4 dage på nettet og Heegaard Bolig var hurtige til at få udarbejdet det nødvendige papirarbejde.
Jeg kendte kun Heegaard Bolig af omtale, men jeg kan varmt anbefale at lade dem stå for salget af din bolig.
- Thomas

Bredgade 34, 4653 Haslev

"Da jeg skulle vælge ejendomsmægler valgte jeg Heegaard Bolig ud fra at de er lokale, og virker som seriøse og erfarne ejendomsmæglere.
Igennem de få måneder min bolig stod til salg, modtog jeg klar, tydelig og professionel rådgivning"
- Inger

Bøttemosevej 16, 4690 Haslev

Solgt på under 1 mdr.!
Vi stødte på Heegaard Bolig på en fremvisning af en bolig som vi overvejede at købe.
Indtrykket til fremvisningen gjorde at vi valgte at sætte vores egen bolig til salg hos dem.
Salget gik rigtig hurtigt. Vi solgte på under en måned.
Heegaard Bolig er meget effektive og vi har følt os rigtig godt hjulpet igennem salget.
- Camilla og Michael

Præstevænget 3, 4690 Haslev

Solgt på 10 dage!
"Jeg har solgt en del boliger med hjælp fra Heegaard Bolig.
De er en lokal forankret mægler med gennemslagskraft. Anette er skarp på både vurdering af boliger, følger op på tingene og melder altid tilbage på hvordan fremvisninger er gået.
Anette er god til at komme med velmenende råd til hvordan man nemt kan ordne ting i boligen, som en mulig købers øjne vil falde på.
Præstevænget blev solgt på kun 10 dage, hvilket var helt fantastisk."
- Søren Nygaard

Havrevænget 48, 4690 Haslev

"Vi valgte at sætte vores bolig til salg igennem Heegaard Bolig, da vi havde stiftet bekendtskab med både Anette og Mikkel på fremvisninger af boliger vi overvejede at købe.
Det talte også for i valget, at de ikke er en del af en kæde og at vi kendte dem fra lokalområdet.
Det at have bolig til salg har været et rigtig positivt forløb, alle har været klare i mælet om processen. Især inden boligen kom til salg modtog vi rigtig god vejledning om processen."
- Kristen og Peter

Spurvekrogen 9, 4690 Haslev

Solgt på under 1 mdr.!
"Jeg valgte Heegaard Bolig, da jeg havde set at de havde solgt flere boliger her i området.
Fik en folder ind af døren, hvor jeg kunne læse hvordan de havde solgt en bolig magen til mit rækkehus og så tog jeg kontakt.
Det har under hele salgsforløbet været en super god oplevelse. Alt har klappet og jeg har modtaget den bedste betjening fra alle mand på kontoret.
Min bolig blev solgt på 30 dage og har allerede anbefalet Heegaard Bolig til flere, når jeg hører de overvejer at sælge her i området."
- Elisabeth

Tøpkildevej 65, 4690 Haslev

"Vi fik anbefalet at tage fat i Heegaard Bolig af bekendte på Tøpkildevej. De havde kun hørt positive ting fra tidlige beboere på vejen, som havde solgt herigennem.
Det første halve år skete der ikke rigtig noget. Da kontrakten skulle forlænges, og vi var på et længere ophold i Frankrig, aftalte vi at vi forlængede med 1 måned, og så kunne vi holde møde når vi kom hjem. I den måned blev den rigtige køber fundet.
Vores oplevelse med Heegaard Bolig var at de havde godt fat i markedet og høj lokal kendskab.
Salget kørte efter bogen og har været en rigtig god oplevelse.”
- Kate og Jørgen Weber

Themstrupvej 58, 4690 Haslev

Solgt på 6 dage!
"Valget på Heegaard Bolig var ikke svær, da vi tit havde set boliger med deres til salgskilte i bybilledet. Vi havde en god fornemmelse og havde også fået dem anbefalet af flere lokale vennepar.
Vores bolig var til salg i kun 6 dag, så oplevelsen med Heegaard Bolig var kort.
Vi var meget tilfredse og kan kun tale godt om forløbet både før, under og efter.”
- Betina og Frank